Ferie i storbyen

november 12, 2014 by AOvergaard

Du elsker din badeferie – at ligge ved havet og nyde vandets rumlen og slag ind på stranden. Måske med en god bog og under en parasol. Når du ikke orker at ligge på stranden længere, samler du din bog og solcreme op og går op til hotellets pool efter en kølig drink og måske en time mere i solen. Popmusikken strømmer ud af højtalerne, og børnene hviner i poolen. Alligevel er du rolig og afslappet. Du har ferie.

Badeferien er skøn. Du kan samle energi igen efter en lang og mørk vinter. Du kan stresse af og komme helt ned i gear. Du kan nyde dig selv og din familie på lange dovne dage, hvor den største stressfaktor er ikke at komme for sent til pandekagerne på morgen buffeten, hvilket selvfølgelig også er en alvorlig affære.

Men badeferien er kun én type ferie! En anden type ferie er storbyferien. I storbyen kan du mærke en helt anden dynamik og mærke byens puls, der tager dig med. Du oplever andre mennesker, andre kulturer, andre traditioner lige for næsen af dig.

Ferie i storbyen har puls

På storbyferien fornemmer du landets anderledes puls på en at anden måde, end når du bare ligger i hotellets lille pseudo-virkelighed. Hvorfor tage på storbyferie, spørger du måske. Fordi storbyferien har et ganske specielt tilbud til dig med spændende oplevelser, som du ikke oplever på en badeferie. Det er her i storbyen, at du opdager, hvad der er anderledes fra det du kender derhjemme. Det er her, at du kan få et andet blik på den by og det land, som du selv kommer fra. Det er interessant.

Storbyferien tilbyder en serie af komprimerede oplevelser med museer, udstillinger, musiksteder, teater, shopping, caféer og livet på gaderne. Snus rundt, kig dig omkring og bemærk alle de små ting: Folks forskellighed, påklædning, husenes arkitektur, restauranternes menukort, priser, livet i parkerne, kig ind af vinduer og se, hvordan folk bor.

En storby tilbyder dig en unik rejse ind i en anden kultur. Oplevelserne og indtrykkene prikker dig på skulderen. Du er nødt til at give efter og bare opleve! Sug indtrykkene ind og lad dig rive med! Og kom hjem med kufferten fyldt med nye indtryk, som kan give dig nye inspiration.

Tag lige at overvej, om en storbyferie ikke kunne være et spændende alternativ til den traditionelle badeferie – eller måske kan de to kombineres?

God rejse!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *