Flere dating sider specialiserer sig i seniorer

juni 19, 2016 by jens40

Alle mennesker behøver kærlighed. Det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, men alligevel forbindes det, at blive forelsket, med noget, som mest er for unge mennesker. Og hvor det er helt normalt i dag at se film, hvor det kun er unge mennesker der dater og forelsker sig i hinanden, er det i virkeligheden et helt forkert og unuanceret billede af virkeligheden.

For det er bestemt ikke kun unge mennesker, der har brug for kærlighed. Det er endvidere bestemt heller ikke kun unge mennesker, der kan blive nyforelsket. Den normale tankegang kommer nok af, at man ikke helt kan forestille sig ældre mennesker være forelsket, fordi de vel er over den periode af deres liv, efter at have været forelsket og gift før. Det er dog helt normalt, at man bliver forelsket flere gange i løbet af et liv, og her har alder altså ikke noget at sige.

I dagens Danmark er dating det blevet helt normalt. Det har dog været normalt at gøre i mange år. Men for år tilbage, var dating mest noget der foregik ved, at man mødtes fysisk og drak en kop kaffe, fordi man måske havde mødt hinanden til en fest eller på anden fysisk vis. I dag er det, at date, eller noget helt andet.

Rigtig mange møder i dag hinanden over nettet, og det bliver generelt brugt rigtig meget, da det er en nem måde at nå ud til andre mennesker på, uden at man behøver at være fysisk aktiv. Mange forbinder nok netdating med noget som kun unge gør. Det hænger nok mest sammen med, at det er unge, der er vokset op i en tid, hvor internettet bliver brugt til stort set alt. Den lidt ældre generation har ikke på samme måde oplevet internettet, så derfor tænker mange automatisk, at det vel kun kan være unge mennesker, der kan finde ud af at bruge internettet til at møde andre mennesker på. Det er dog heller ikke sandt, for rigtig mange seniorer benytter diverse hjemmesider til at finde den nye kærlighed. Det er efterhånden meget almindeligt at finde datingsider, der specialiserer sig i seniorer.

Dating er generelt blevet mere nichepræget, hvilket gør det nemmere for seniorer at finde den eneste ene, da datingsiderne er specifikt målrettet, i stedet for at man blot opretter en profil på en mere ”bred” side. Selvom mange forbinder det at date med unge mennesker, så kan det faktisk på mange måder være en større fordel at være ældre, inden man begynder at date. Det er der flere grunde til, men én af de væsentligste grunde er modenheden. Når man er ældre, er man også automatisk mere moden, og man har typisk prøvet flere forskellige ting inden for kærlighed. Erfaringen og modenheden gør derfor også, at man helt sikkert er mere bevidst omkring, hvilken type, der passer bedst til én. Når man er ung, har man stadig behov for at prøve en masse ting af, og der kigger man ofte også efter nogle mere overfladiske værdier ved en potentiel kæreste. Det er der som sådan ikke noget i vejen for. Men som senior, har man bare mere styr på sig selv, sine personlige værdier og derfor også hvad man foretrækker.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *