Granitskærver i haven

juli 6, 2015 by jjdenmark

Gør havearbejdet lettere med granitskærver

Vil du gerne skabe en smuk have, der samtidig er let at holde?
Med granitskærver kan du forvandle din have fuldstændig, så den bliver smuk og moderne og samtidig gør havearbejdet utrolig nemt for dig.

Undgå ukrudt med granitskærver

En af de største fordele ved at anvende granitskærver i haven er, at du kan undgå ukrudt i de belagte områder. Sørger du blot for at lægge et underlag bestående af mindst tre centimeters granitskærver, så gør du det nærmest umuligt for ukrudt at gro. Derfor kan du altså spare dig selv for mange timers ekstra arbejde, da du ikke længere behøver at luge eller vedligeholde de belagte områder. Granitskærverne gør altså arbejdet for dig, så du kan læne dig tilbage og nyde din nye smukke have.

Du kan vælge at anvende granitskærver til mindre områder i haven som for eksempel til stier eller små hyggelige bede. Her kan de være gode til at komplimentere resten af haven og fremhæve farverne på din resterende del af haven. Vil du gerne undgå fuldstændig at skulle holde din have, så kan du også anvende granitskærver til hele haveområdet. Her kan du med fordel vælge at lave et design bestående af flere forskellige typer og farver, så din have bliver smuk og farverig, men samtidig ser stilren og moderne ud.

Granitskærvernes smukke effekter

En af de gode ting ved at anvende granitskærver i haven er også, at de kan være med til at fremhæve de bedste sider af din have. Vil du for eksempel gerne, at din have skal være let at holde, men samtidig indeholde smukke planter, kan du lave bede, hvor granitskærverne omringer de eksisterende planter. Herved undgår du at skulle holde områderne rundt omkring beplantningen ved lige, og du kan med de rette farvevalg skabe flotte effekter med granitskærverne. Vælger du for eksempel sorte eller hvide granitskærver, vil de skabe en smuk kontrast mellem den eksisterende beplantning i haven, som fremhæver naturens smukke farve, men stadigvæk formår at give et moderne twist til designet.

En anden effekt man kan skabe med de billige granitskærverne er samspillet mellem huset og haven. Mange danske haver er præget af meget få farver grundet det hårde danske klima, men hvis du anvender granitskærver, kan du vælge et hav af forskellige farver. Uanset hvilke farver du vælger, så kan du skabe smukke nuancer og kontraster med resten af din grund. Mange vælger for eksempel at anvende granitskærver med matchende farver, så de skaber et smukt helhedsindtryk af både boligen og haven. Er du mere til et udfordrende og spændende design, kan du dog også vælge farvemodsætninger, som skaber flotte kontraster på din grund.

Find den rette størrelse på dine granitskærver

Alt efter hvilket look du er ude efter, kan du vælge forskellige størrelser på granitskærverne. Dette kan naturligvis afhænge af, om du er interesseret i at anvende granitskærverne til terrassen, til stier eller til bede i haven. De grove granitskærver er specielt anvendte i hårdt udsatte områder som i indkørslen eller på stier.

Vil du gerne skabe en hyggelig have med smukke bede belagt med granitskærver, kan det være, at du skal satse på de finere granitskærver. Des mindre stenene er, des jævnere bliver overfladen nemlig, hvilket kan se rigtig godt ud i et bed, da det med en jævn og fin overflade fremhæver planter og andet i og omkring bedet.

Få en smuk have året rundt

Granitskærver er perfekte til haven, da de belagte områder ikke kræver nogen vedligeholdelse, og de kan holde din have smuk hele året rundt. Granit er et yderst stærkt materiale, der egner sig godt til anvendelse i danske haver, hvor det hårde klima med frost og regn ofte kan sætte sine spor i haven. Granitskærverne tager ikke skade eller mister sine farver i det danske vejr. Tværtimod så bliver nuancerne mellem farverne i stenene blot smukkere, når de bliver våde og fugtige.

Mange danske haver bliver triste og er hårdt ramte i vinterhalvåret, men har du en have, som primært er belagt med granitskærver, vil den altså se lige så smuk ud hele året rundt.

Granitskærver – En billig løsning til haven eller indkørslen

Uanset om du vælger at anvende granitskærverne i haven, indkørslen eller til andre områder på din grund, så får du en billig løsning, der vil kunne holde resten af dit liv. Granitskærver bliver nemlig ikke ramt af slid eller nedbrydning på samme måde som mange andre materialer, og du får derfor en løsning, der kan glæde resten af dit liv.

Sammenlignet med fliser og andre underlag er granitskærver en billig løsning, som samtidig kan se rigtig flot ud og bringe det bedste frem i haven og på resten af grunden.

Hvad enten du er ude på at designe en ny indkørsel eller forvandle din have, så er det altså værd at overveje, om du bør anvende granitskærver som dit nye underlag.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Granitskærver i haven, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.