Hvordan er reglerne for svie og smerte godtgørelse?

februar 22, 2015 by jjdenmark

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når det handler om reglerne for svie og smerte-godtgørelse. For lovgivningen er en jungle at finde rundt i, og der er faldgruber alle steder.

Indledningsmæssigt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at godtgørelse for svie og smerte ikke er en økonomisk kompensation for et egentligt økonomisk tab. Det er nærmere en slags plaster på såret for at være syg. Det er også grunden til, at man ikke kalder det erstatning i denne sammenhæng.
Men for i det hele taget at komme i betragtning til godtgørelse for svie og smerte, er det helt afgørende, hvorvidt man i juridisk forstand er syg eller ej. Selvom dette bør være simpelt at afgøre, kan der alligevel opstå problemer – både i forhold til de omstændige regler, men også i forhold til, at man før har oplevet, hvad der umiddelbart var vurderet til milde skader, senere har udviklet sig.

Godtgørelse og arbejdsevne

Hvis man, før ulykken indtraf, var i arbejde, er det normalt tilstrækkeligt, hvis ens læge sygemelder én, fordi man er uarbejdsdygtig. Når man igen vender tilbage på arbejde, ophører retten til svie og smerte-godtgørelse. Men hvis man tager på arbejde for blot at konstatere, at det stadig ikke kan lade sig gøre, så ophører retten til godtgørelsen ikke. Dog bør man skrive sig bag øret, at det kan være svært at bevise, at man skal have genoptaget retten til godtgørelsen.

Anderledes forholder det sig, hvis man før ulykken var selvstændig eller arbejdsløs. Kravene er de samme som ovenstående, men i praksis giver det anledning til betydeligt flere komplikationer. Generelt for denne gruppe af mennesker er det nemlig sværere at dokumentere et egentligt sygefravær. Her anbefales det at være i tæt kontakt med egen læge, som med jævne mellemrum skal udforme lægeerklæringer om sygemelding. Det er også en forudsætning, at den skadelidte er i en vis form for lægelig behandling eventuelt suppleret med genoptræning.

Hvis en sag om godtgørelse afsluttes helt, kan den ikke genoptages, hvis det alene går på yderligere erstatning for helbredsudgifter eller andet tab og godtgørelse for svie og smerte. Det kan kun lade sig gøre, hvis der hos den skadelidte opstår væsentlige uforudsete ændringer i dennes helbredstilstand. Her er det selvsagt nødvendigt igen at konsultere egen læge for yderligere afklaring.

Økonomi

Hvert år i december fastsættes takster for de erstatningstyper, man som skadelidt efter en trafikulykke har ret til. Får man godtgørelse for svie og smerte, er taksterne, som blev fastsat i december 2013, på 185 kroner om dagen, for hver dag man er sygemeldt. Der har tidligere været regler for, at taksten var højere, hvis man var sengeliggende, end hvis man, på trods af en sygemelding, var oppegående. Disse regler er nedlagt, hvorfor taksten er ens uanset graden af sygdom.
Godtgørelsen udbetales fra tidspunktet for skaden, og godtgørelsen er skattefri. Det betyder i praksis, at man ikke beskattes af selve udbetalingen, men at man til gengæld bliver beskattet af renterne af godtgørelsen.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der er maksimalt udbetales 71.500 kroner i godtgørelse for svie og smerte, og at retten til svie og smerte-godtgørelse ophører, hvis det fastsættes, at den skadelidte får varige mén. Her gælder nemlig en anden erstatningsform og hermed også andre regler. De 71.500 kroner svarer i øvrigt til, at man kan være sygemeldt i omtrent et år og en måned.

Godtgørelse ikke del af øvrig økonomi

Den skadelidte rådes til enhver tid til at sætte godtgørelsesbeløbet ind på en særskilt konto, således at den er adskilt fra en eventuel øvrig formue. Det skyldes, at godtgørelsesbeløbet er sikret mod kreditorer. Ej heller skal beløbet indgå, hvis man ved for eksempel en skilsmisse skal foretage en bodeling. Men det kræver altså, at godtgørelsesbeløbet holdes tydeligt adskilt.
Hvis skadelidte er på enten kontanthjælp eller dagpenge, kan der ikke reduceres i disse på grund af den udbetalte godtgørelse for svie og smerte. Kommer der renter på godtgørelsesbeløbet, kan disse dog forårsage en reduktion i udbetaling af kontanthjælp eller dagpenge.

Huskeregler i forbindelse med erstatning

Erstatningskrav bliver forældet efter tre år ifølge den udgave af færdselsloven, der trådte i kraft i 2008. Hvis kravet om erstatning fremsættes senere end tre år efter ulykken, er erstatningskravet forældet, og ansvaret hænger ikke længere på modpartens ansvarsforsikring.
Derfor er det yderst vigtigt at anmelde personskader til tiden, for alt for mange snyder sig selv for store forsikringssummer, fordi de ikke kender reglerne for godtgørelse og erstatning.

Som skadelidt kan man få dækket omkostningerne ved at få en erstatningsadvokat til at føre ens sag i forhold til erstatningsspørgsmålet. Ender ens sag i retten i forbindelse med skyldsspørgsmål, kan man få Fri Proces. Men kun hvis man opfylder følgende kriterier. Som eneboende må man maksimalt have en årsindkomst på 299.000 kroner, som samlevende maksimalt 380.000 kroner.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *