I gang som IT-selvstændig – Start virksomhed hjemmefra eller på kontorhotel

marts 19, 2012 by morten

Flere og flere danskere tager mod til sig, forlader komfortzonen og bliver selvstændig og det er der flere grunde til. I dag har vi en anden dagsorden end for 20 år siden og med en hjemmeside og en mobil kan man være selvstændig hjemme fra soveværelset og stadig fremstå som et børsnoteret firma.

Det betyder, at det aldrig har været billigere at starte som selvstændig, hvis man vel at mærke er indenfor IT og online verdenen. Til man starte et VVS firma, så gælder jo stadig at man skal have sig en varevogn og masser af værktøj og den slags koster. Men er man i IT branchen kan det altså gøres billigt og her vil jeg komme med et par tip til dig, der vil i gang.

Sørg for at bo billigt (altså din virksomhed). Du kan som sagt starte det hjemmefra eller arbejde fra en café. Men jeg vil faktisk råde dig til at finde et kontor på et kontorhotel. Hvis du bor i hovedstaden er du heldigt stillet. Der er rigtigt mange kontorhoteller i København og de findes i alle prisniveauer og med forskellige former for services. I landets øvrige store byer finder du også kontorhoteller / kontorfællesskaber og mange af dem er rigtigt billige at bo ved.

Med et kontorhotel har du en base (dvs. du kommer hjemmefra) og du har et professionelt sted at mødes med evt. samarbejdspartnere og kunder. Mange steder har de også mødelokaler, de stiller til rådighed, hvis du skulle få brug for at afholde kurser.

Få et billigt visitkort. Du behøver ikke gå ned til den lokale trykker og få lavet 5000. Besøg moocards.com hvor du kan få alt muligt i tryksager. Prisen er i bund og du kan nøjes med 100 visitkort. Der er et hav af professionelle designs at vælge imellem så for få hundrede kroner kan du få professionelle visitkort. Det er ganske vist lidt old-school, når man arbejder i IT-branchen, men tro mig – der er stadigt rigtigt mange, der spørger efter dit visitkort, så det er rart at have med.

Få en god telefonløsning. Du kan enten vælge det danske Firmafon (som er godt til omstilling, hvis I er flere i firmaet) eller også kan du som jeg benytte dig af et Skype In nummer. Skype har også telefonsvarer og du kan modtage opkaldet på din mobil, hvis du har en smartphone. Begge løsninger koster lidt basseører, men det er godt givet ud og billigt at komme i gang. Så slipper du for at dine kunder ringer på din private mobil kl. 23 fredag aften.

Sørg for at holde styr på dine bilag og hvad du skylder i moms. Rigtigt mange bliver forskrækkede, når du første gang skal lave moms og regnskab. Hold styr på det fra starten og husk at momsregningen skal betales.

Held og lykke som selvstændig i IT-branchen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *