Øverst på Google, hvordan? Kom øverst på Google med søgemaskineoptimering

november 23, 2013 by jjdenmark

I Danmark er søgemaskinen Google benyttet som den primære kilde til at finde informationer på internettet. Over 90% foretrækker og anvender Google, når de leder efter serviceydelser og produkter samt informationer online.

Den store anvendelse af netop Google, skal findes i deres gode resultater ved søgninger – de har en unik måde at beregne og forudse, hvad du gerne vil præsenteres for af resultater.

Fordi vi finder det vi søger efter, bruger vi Google, men også fordi søgeforspørgslerne behandles super hurtigt og der er en klar opdeling mellem reklamer og søgeresultater.

Da Google er så populær i Danmark, er det derfor også Google vi fremover omtaler som søgemaskine i denne artikel – vi ser ganske enkelt helt bort fra Bing.dk og Yahoo.dk.

Hvordan virker Google

Google opfandt i slutningen af 90 èrne en speciel beregningsmodel(Pagerank m.v.), der selv kan udregne, hvilke hjemmesider, der vil blive oplevet som et ”Godt” resultat, når der søges.

Googles beregningsmodel kaldes en algoritme og den besøger en hjemmeside for derefter at beregne, hvor højt den skal placeres på forskellige ord og sætninger.
Beregningen er yderst avanceret og blevet forfinet og forbedret i mere end 10 år.

Selve beregningen holds hemmelig, så det ikke er let at snyde sig til en høj placering, men i løbet af sidste mange år, har SEO firmaer og eksperter afkodet dele af beregningen.
Google har også selv lavet retningslinjer for hvilke områder af hjemmesiderne, man bør have fokus på.

Man kan altså ikke betale sig til en placering øverst på Google, men man kan betale en ekspert for at hjælpe med at komme nærmere toppen, ved at optimere hjemmesiden.

Hvad er søgemaskineoptimering

Når en hjemmeside ændres, så den udsender de signaler Googles beregningsmodel kan lide, kalder man det at optimere hjemmesiden til søgemaskinerne.

Som udgangspunkt vil de fleste kun tænke på hvordan hjemmesiden ser ud, ikke så meget på hvordan det teknisk er kodet, eller hvilke ord, der står hvor.

Vi ved at Google ser på over 200 forskellige signaler og ting på en hjemmeside, når placering udregnes. Ved at udnytte de signaler der kendes, kan hjemmesiden ændres, så den harmonere bedre med det Google ønsker at placere højt i søgeresultaterne.

Man kan sige at man omdesigner websitet, så det tilfredsstiller Google bedre, hvilket resulterer i højere placeringer i deres søgeresultater.

Grunden til at det er nødvendigt at hjælpe Google på vej, er ganske enkelt at der er tale om et program og ikke mennesker.
Googles algoritme (beregning) kan f.eks. ikke se, hvad der er på et billede.

Her må man i koden angive en kort tekst, der beskriver hvad der er på billedet. Teksten vises kun for søgemaskinerne og blinde, der anvender skærmlæsere.

På den måde kan man optimere billederne til Googles algoritme. Det samme gør sig gældende med et hav af forskellige variable på en hjemmeside, som sagt over 200.

De professionelle SEO eksperter, har gjort sig til eksperter i netop, at kende disse optimeringsmuligheder og kan derfor ændre på koder og opsætning samt teksters indhold, så hele hjemmesiden vil blive placeret langt højere, når Google kommer forbi og laver ny beregning.

Skal du selv gå i gang eller vælge en SEO ekspert ?

Der findes ikke en uddannelse indenfor søgemaskineoptimering og det tager flere år at læse samt teste de forskellige teknikker. Mange forsøger selv at gå i gang, mest fordi det på overfladen virker meget simpelt. De fleste opdager hurtigt, at området er voldsomt avanceret og kræver indgående og meget dyb viden for at lykkedes.

Der findes flere forskellige bøger på Dansk om søgemaskineoptimering og de er som udgangspunkt gode nok, til at du kan foretage de mest nødvendige tilretninger efter læsning.
Desværre er bøgerne primært beregnet til kun at tilrette hjemmesiden og ikke til at få indblik i hvordan links opbygges til hjemmesiden bagefter.

Det er således, at Google både ser på hjemmesiden, m en også på hvilke andre hjemmesider der linker til den. Selve arbejdsgangen med at skabe links kaldes på fagsprog linkbuilding og det er mindst lige så vigtig en del som optimeringen af siderne.

Det vil typisk være på linkbuilding punktet, du som privatperson vil opleve problemer. Her kræves igen viden og erfaring.

Hvis du lever af din hjemmesides omsætning, anbefales det, at du får professionel hjælp. Er din hjemmeside et hobby projekt, eller har du ikke midlerne til professionel hjælp, så køb en af de Danske bøger og sæt dig grundigt ind i stoffet før du begynder at rode.

Du kan også nærstudere mange af de online guides til seo, der findes her på internettet. Husk det skal være opdateret viden. Guides fra 2008 kan være så forældede, at de teknikker de beskriver, kan være direkte skadelige for placeringerne.

Hvad koster det at få professionel SEO hjælp ?

Prisen for SEO varierer i forhold til hvilke søgeord du gerne ønsker høj placering på, samt i forhold til hvor godt og stort et website du allerede har.

Det er ikke unormalt med et prisniveau på omkring Kr. 10 – 20.000,00 excl moms.

Ønsker du høje placeringer på ord og sætninger, som mange andre også er interesserede i, ja så er konkurrencen så høj, at det vil kræve langt mere arbejde at få de god placeringer og derfor er det også dyre.

Hvad kan du selv gøre, før du kontakter et SEO firma ?

Der er meget stor forskel på hvordan de forskellige SEO firmaer arbejder. Nogen laver kun linkbuilding og har knap så meget forstand på selve SEO optimeringen, andre det omvendte og det kan knibe med vejledningen fra firmaerne.

Derfor er det en god ide, selv at lave en kravsspecifikation til dit SEO firma, før du beder om et tilbud.

En meget simpel måde, at henvende sig på, er at skrive:

”Vi ønsker et tilbud på, at få vores hjemmeside placeret højt på de ord og sætninger, der vil give meromsætning for vores virksomhed.”

Det kræver et meget dygtigt SEO firma, at komme med et ordentligt tilbud ud fra den angivelse.

SEO firmaet bliver nød til at analysere sig frem til hvilke søgeord og sætninger, der må forventes at give konverterbar trafik til din hjemmeside, før de overhovedet kan beregne, hvad det vil koste at optimerer hjemmesiden og bygge links til den i et passende omfang.

Derfor er det en god ide, at du selv sørger for, at få indgående viden om, hvilke ord din målgruppe anvender, når de søger efter dine produkter og serviceydelser i Google.

Kend dine primære søgeord

Google tilbyder et gratis statistik program, som du kan installere på din hjemmeside.
Programmet indsamler i baggrunden oplysninger om, hvorledes der er blevet søgt i Google før brugerne lander på din hjemmeside og du kan se hvem af dem, der ender med at købe noget.

Programmet hedder Google analytics og bør være noget af det første du får lagt på din hjemmeside, når du vil i gang med søgemaskineoptimering.
Efter noget tid, har du en fin liste over alle de ord, der skaber omsætning.

Men listen i hånden ved du altså allerede hvilke ord og sætninger, det er en fordel at ligge højt på, men du ved også at søgeord der er beslægtede hermed, formentlig også vil give omsætning.

Du kan teste forskellige kombinationer af sætninger og søgeord ved at købe Google annoncer.

 

Brug Google AdWords til test af søgeord

Med AdWords kan du købe høje placeringer af annoncer, på udvalgte søgeord og afprøve om det er de ord din målgruppe anvender.
Du kan få et adWords firma til at hjælpe dig med opsætningen, så du direkte kan se, om dem der kllikker nu også køber noget.
På den måde kan du teste et hav af varianter og finde netop de ord, der virkelig giver kunder.

Når du har den komplette liste over ord, kan du bede et SEO firma om et tilbud på høj placering for netop de ord.

Det vil gøre dine tilbud lette at sammenligne og du bør altid få tilbud fra mindst 2 forskellige firmaer.

Gå i en lang bue uden om de firmaer, der garanterer nr. 1 placering. Hvordan kan de det uden først at kende opgavens omfang ? Du kan være i en niche med så voldsom konkurrence, at det ganske enkelt er umuligt at få en nr. 1 placering.

Kan SEO betale sig ?

Fra et uoptimeret website til de høje placeringer, vil omsætningen typisk stige voldsomt. Det er ikke uset, at omsætningen stiger 100% og det vil hos de fleste virksomheder betyde et så stort ekstra overskud, at en SEO optimering er småpenge i forhold til gevinsten.

Omkring 25% klikker på en annonce i Google og du kan derfor hurtigt få et overblik over en estimeret omsætningsfremgang ved en høj placering på et søgeord – du tester ganske enkelt med en annonce, hvor meget du kan tjene og ganger med 2-3.

Husk i øvrigt at udgiften til optimeringen i mange tilfælde vil være en engangsudgift og du dermed får gevinsten ind år efter år uden merudgifter.

Er der tale om meget høj konkurrence kan det dog være nødvendigt, at opfølge seo optimeringen med kontinuerlig linkbuilding hver måned.

Generelt er søgemaskineoptimering den ultimativt billigste måde at markedsfører sin virksomhed på, specielt hvis den primære omsætning skabes online via hjemmesiden.
Prisen pr. kunde er ganske enkelt meget lav sammenlignet med traditionel offline markedsføring, hvor prisen for et simpelt visitkort næsten er højere.

Læs meget mere om søgemaskineoptimering i artiklen om Online SEO strategi her.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Øverst på Google, hvordan? Kom øverst på Google med søgemaskineoptimering, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.