Rejseguide til Paris

november 14, 2016 by Billigehoteller.net

Paris er blandt andet kendt for at være centrum for modeverdenen, og er desuden også kendt for sin fine madkultur. De mange historiske monumenter vidner desuden om, at Paris har en meget rig historie, hvilket har gjort byen til en meget populær destination for turister fra hele verden, der kommer for at se de mange seværdigheder. Det anslås, at Paris besøges af omkring 30 millioner udenlandske turister hvert år.

Fransk madkultur når det er bedst

De smukkeste oplevelser i Paris, findes ikke nødvendigvis ved en af byens mange seværdigheder, men ofte på en tallerken, i en skål eller måske i en kaffekop. Paris er nemlig byen, hvor du finder de fineste eksempler på den rige franske madkultur. Nyd for eksempel en fristende madoplevelse på den 3-stjernede Michelin restaurant Alain Ducasse au Plaza Athénée, som tilbyder klassiske retter som jomfruhummer i citroncreme og Breton hummer i en fantastisk sauce af æble og krydret vin.

Hvis du er villig til at betale en høj pris, for eksempel omkring 300 kr. for en forret med kartofler, så får du også en kulinarisk oplevelse i særklasse hos Alain Passard, som har en anden 3-stjernet Michelin restaurant ved navn L’Arpège. Prisen lyder måske voldsom for de fleste, men mange mener alligevel, at det er alle pengene værd og en oplevelse man skal have mindst én gang i sit liv.

En anden mulighed for at forkæle dine smagsløg, er Yannick Alléno’s klassiske 3-stjernede Michelin restaurant på Le Meurice, et 5-stjernet luksushotel i Paris. Denne restaurant er absolut heller ikke blandt de billigste, og som hos de øvrige 3-stjerne Michelin restauranter, starter hovedretterne på omkring 700 kr.

Hvis du ønsker at få stillet din sult på en lidt billigere restaurant, kan du tage en kort gåtur fra Louvre til Bistrot Victoires. Denne restaurant giver dig, med sin spændende indretning og velsmagende retter, som Confit de Canard eller profiteroles med skinnende varm chokoladesauce, helt sikkert også en god madoplevelse til en brøkdel af prisen.

Gode ferieminder fra toppen af Paris

Paris er på mange måder tidløs, når det kommer til ikonisk kunst og arkitektur, men undlader samtidig ikke at holde trit med de aktuelle tendenser og udvide grænserne for arkitektonisk design og modernisering.

Uanset om du er interesseret i historie eller ikke, må du ikke gå glip af de mange spændende historiske og litterære steder, denne by har at tilbyde. Besøg fx verdens største museum og et historisk mesterværk, Louvre, hvis samling omfatter den berømte Mona Lisa, egyptiske antikviteter, kronjuvelerne samt mange andre spændende værker. Udforsk de mange smukke værker fra Frankrigs konger, som findes på Versailles-slottet eller tag en tur til Notre-Dame, et klassisk stykke fransk gotisk arkitektur.

Hvis ferien går til Paris, så må du absolut heller ikke gå glip af et af de mest ikoniske vartegn i Paris, Eiffeltårnet. Det kan også anbefales, at besøge et af de andre meget berømte monumenter i Frankrig, Triumfbuen, som står højt og mægtigt i centrum af Place Charles de Gaulle.

En anden ferieoplevelse i Paris, som du ikke må gå glip af, er et besøg på Montmartre. Montmartre er en by indlejret på en 130 meter høj bakke, hvor du finder kirken Sacré-Coeur. Udsigten over Paris er helt fantastisk, og det anbefales at huske kameraet, for at indfange den betagende udsigt over Paris. Montmartre er også kendt for sine mange kunstnere, og der er rig mulighed for at købe en souvenir, som minde om din tur til Paris.

Rig på kultur og historie

På den venstre bred af floden Seinen, i en bygning der tidligere blev brugt som jernbanestation, finder du museet Musée d’Orsay, hvor der findes fascinerende franske kunstsamlinger fra det 19. og 20. århundrede. Samlingerne omfatter blandt andet værker af Manet, Monet, Degas samt Renoir. Andre anbefalelsesværdige museer i Paris, er Musee de L’Orangerie, Musee Rodin og Centre Georges Pompidou.

Hvis du er bare det mindste interesseret i cykelsport, så kender du med sikkerhed Champs-Elysees, som hvert år ligger asfalt til afslutningen på Tour de France. Champs-Elysees er en boulevard, der er verdensberømt for sine caféer, teatre og luksusbutikker. Boulevarden er elegant arrangeret med haver og springvand, og huser hvert år talrige festligheder såsom Bastilledagen og nytårsaften. Da Frankrig vandt VM i fodbold i 1998, var det også på Champs-Elysees, at spillerne efterfølgende blev hyldet af hele Frankrig.

Har du modet til at udforske en knap så spændende del af historien i Paris, så er et besøg i katakomberne at anbefale. Katakomberne er en underjordisk kirkegård med smalle, mørke tunneller fyldt med en fængslende historie. I de ca. 1,7 kilometer tunneller, ligger kranier og knogler fra omkring seks millioner anonyme parisere pænt stablet i de smalle gange. Denne seværdighed er således ikke for sarte sjæle, så besøg den med nogle du kender godt. Husk desuden varmt tøj, da der er både koldt og fugtigt under jorden. Da vi besøgte katakomberne i Paris var temperaturen på gaden over 30 grader, men pga. fugtigheden i katakomberne, fik hele flokken ondt i halsen dagen efter besøget.

Hvis du er en bogorm, er det oplagt at fortabe dig i bøger på Shakespeare and Company, unægtelig verdens mest berømte uafhængige boghandel.

Dette var nogle af mulighederne der findes i Paris, men listen er langt fra komplet. Der findes simpelthen så meget at se, og selvom vi efterhånden har været i Paris flere gange, finder vi stadig nye fantastiske steder. Skal du til Paris for første gang, kan det være svært at beslutte hvad du skal se, i  denne bemærkelsesværdige by. Det er her, vi håber denne rejseguide til Paris kan være nyttig, da den byder på en god balance af de forskellige ting, der er at se i Paris.

Leder du efter billige hoteller til din kommende ferie i Paris, så kig på Billigehoteller.net, hvor du finder de bedste priser på hoteller i Paris.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Rejseguide til Paris, 4.0 out of 5 based on 1 rating

1 kommentar »

  1. Thomas siger:

    Man kunne jo også blive hjemme og bestille denne fantastiske Veuve du Vernay Ice online.

    Denne Mousserende vin har længe været en del af dagliglivet i Frankrig. Som aperitif, til mad og festlige lejligheder. Veuve du Vernay Ice afspejler den franske livsstil; spontan, sofistikeret, romantisk, elegant og chic..

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *