Sikker cykeltransport

november 3, 2016 by DennisHansen

Når du skal transportere din cykel fra A til B, er det selvfølgelig nemmest selv at træde i pedalerne. Er distancen for lang, eller er du i tidspres, kan det dog være smart med en cykelholder til bilen. Rigtigt mange har en billig cykelholder liggende, men er det egentligt forsvarligt?

Forskellige former for cykelholder

Der findes flere forskellige former for cykelholdere, alt efter hvilken slags bil du kører. Ud over de forskellige typer, er der også forskellige produkter, alt efter om du vil holde en eller flere cykler. Til slut skal du også vælge om du vil have cyklen bag på bilen, eller på taget.

Anhængertræk

Dette er den klart mest populære form for cykelholder. De findes i forskellige modeller, hvor der er plads til en eller flere cykler. Den fylder ikke det store, og kan altså nemt haves med i bagagerummet på bilen, medmindre du har en lille bil.

Uden anhængertræk

Har du en bybil eller anden mindre bil, findes der også cykelholdere til dette. De fylder desværre lidt mere, men er forholdsvis nemme at benytte, når man har prøvet opsætning de første par gange. For de fleste mikrobiler vil disse former for cykelholdere desværre være for store til at have liggende i bilen.

Til taget

Transporterer du cykler ofte, kan det være en god idé at få fastmonteret en cykelholder på taget af din bil. Det er en smule hårdere at få cyklen op på taget, men det tager kortere tid, end at skulle sætte holderen til og fra hele tiden, som du er nødt til, hvis du vælger en klassisk cykelholder.

Lovlige krav

Der er ikke ret mange krav til cykelholdere, men de få der er, bør du også overholde. Blokerer din cykelholder for lys og/eller nummerplade, er det fx ulovligt at køre rundt med den, og du kan risikere at få en bøde.

Billig cykeltransport

Der findes mange billige cykelholdere, som egentlig har en fin nok kvalitet, hvis den kun skal bruges til at transportere børnenes cykel frem og tilbage fra skole og lign. Har du brug for cykeltransport af en dyrere racercykel eller din elskede mountainbike, anbefaler vi dog en cykelholder af højere kvalitet.

Af og til er der historier om, at de billige cykelholdere knækker. Dette kan resultere i alvorlige uheld, som altså kan undgås ved at købe lidt højere kvalitet. Ud over uheld, vil dette også give dig skader på cyklen, måske bilen, og i værste tilfælde billisten der kører bag dig.


Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *