Snefald rammer virksomheder i Aalborg hårdt

oktober 29, 2014 by mkj@eventa.dk

Hvert år falder der massive mængder af sne henover Aalborg. Mens det til at starte med kan opfattes som værende flot, samt at det klæder årstiden, kan det lynhurtigt vokse til at blive et irritationsmoment for mange danskere.
I Aalborg Kommune har man været i en indædt kamp mod de store, hvide dynger af sne de seneste vintre. Specielt de lokale erhvervsdrivende – store som små – kan have store omkostninger forbundet med at rydde sneen, og hvad der ellers følger med dette snevejret.

Eksempelvis har nogle af de store virksomheder i industriområderne i Nørresundby, City Syd og Skalborg udfordringer med at rydde sine egne grunde for sne. God snerydning og procedurer herfor kan vise sig at være essentiel for den enkelte virksomhed. Har en virksomhed ikke ryddet sneen væk optimalt, kan det betyde, at man ikke kan få leverancer, ligesom man også kan have svært ved at sende sine egne varer afsted mod kunden, da lastbiler og fragtvogne kan have svært ved at bevæge sig ind på virksomhedens grund.

Derudover kan selve snerydningen også vise sig at være en omkostningsfuld affære for de enkelte virksomheder, da mange virksomheder råder over store arealer, og der derfor skal flyttes betydelige mængder sne. Mange virksomheder må hyre eksterne firmaer til at varetage opgaven i forhold til snerydningen, hvilket i perioder med rigtigt meget sne kan betyde en stor, uforudset udgift i virksomhedens budget.

Specielt virksomheder med store, udendørs lagerpladser kan være hårdt ramt i vintermånederne, da det for disse virksomheder er alfa og omega at holde lagerpladserne snefri, således arbejdet kan  fortsætte på trods af vejret, og således man kan tilgå de materialer, man har til at stå på sine udendørs lagerpladser.

Til sidst er det også vigtigt at få ryddet sneen væk af yderligere en grund; nemlig ens personale.

For det første kan det være et irritationsmoment for mange af ens medarbejdere, hvis parkeringspladserne på virksomheden er optaget af store snedriver. Derudover kan parkeringspladser og udendørs gangarealer let sne til, ligesom der også kan dannes lag af is herpå. Det kan være med til at udsætte virksomhedens medarbejdere for fare, ligesom en ulykke på det glatte underlag på virksomhedens grund kan betyde en sygemelding og tabt arbejdskraft, hvilket de færreste virksomheder formentlig er interesseret i.

Afslutningsvis kan virksomheden også holdes ansvarlig og erstatningspligtig, hvis man finder, at en personulykke er resultatet af manglende snerydning fra virksomhedens side.
Således kan det godt betale sig for virksomhederne i Aalborg Kommune, men også på nationalt plan, at rydde egne arealer for at sikre en sikker hverdag for medarbejdere og besøgende.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *