Update: Sådan står de danske håndboldherrer inden OL i Rio

august 1, 2016 by Artikelmanden

14814442626_a06e4b575f_zKan Mikkel Hansen hjælpe med at løfte OL drømmen? Kilde: Doha Stadium Plus Qatar – Flickr Creative Commons

 

Der er ikke længe til, at dørene slås op for OL 2016 i Rio de Janeiro.

Gudmundur Gudmundsson og resten af herrernes håndboldlandshold  er ved at gøre klar til den store sportsturnering, og spillerne deltog senest i en række træningskampe, der blev afholdt i den franske by Strasbourg.

Danmark endte på en andenplads i træningsturneringen, efter de tabte 25-29 mod de forsvarende olympiske mestre fra Frankrig.

På trods af det skuffende slutresultat i Strasbourg, har de danske landsholdsspillere stadig gode chancer for at komme langt i OL – selvom der stadig er en del ting, som skal finpudses, ifølge mange håndbold betting eksperter. Hvis de danske herrer vinder kan du således få odds 4.23 hos bet365.

Skader truer den danske trup

Forud for OL i Rio, har der været diverse skader i blandt herre-landsholdet, og det har blandt andet betydet, at den målfarlige fløjspiller, Anders Eggert, ikke er blevet udtaget til OL holdet, grundet en lægskade.

”Jeg er rigtigt ærgerlig over, at jeg ikke har mulighed for at melde mig på banen i forhold i OL,” udtaler Anders Eggert i en pressemeddelelse for Dansk Håndbold Forbund.

”Skader kommer aldrig på et godt tidspunkt, men det her er virkelig uheldig timing,” tilføjer den talentfulde fløjspiller, der selv overbragte den triste besked til træner Gudmundur Gudmundsson.

Også back-spilleren Kasper Søndergaard er i fare for ikke at komme på banen ved OL, selvom han er blandt de udvalgte i Gudmundssons endelige trup.

Søndergaard pådrog sig nemlig en skade under træningsturneringen i Strasbourg, og måtte udgå i en testkamp mod Brasilien.

Heldigvis er talismanden Renè Toft Hansen erklæret klar til OL på trods af, at stregspilleren har været plaget af en alvorlig skade siden nytåret, hvor han overred sit ledbånd.

”Jeg har givet den gas nede i et træningscenter i Kiel med de folk, jeg har omkring mig,” udtaler Renè Toft Hansen ifølge TV3 Sport.

”Jeg har ikke holdt noget ferie eller noget som helst. Jeg har trænet fem timer hver dag. Oveni har jeg fået 80 minutters behandling. Det er ikke meget, min kone og mit barn har set mig.”

”Jeg er bevidst om min rolle og har stået mange år i midter-forsvaret. Det er nok der, jeg skal bruge mine kræfter.”

”Jeg er ikke i kampform til at spille to gange 30 minutter, så jeg skal nok have stort fokus på forsvaret,” tilføjer Toft Hansen.

Manglende fløjspillere kan blive et problem

For lidt over en uge siden udtog landstræner Gudmundur Gudmundsson sin endelige OL trup, efter at have grovsorteret halvdelen af den originale bruttotrup fra.

Den endelige trup, som du kan se her, består af de fleste stjernespillere, som har været en del af det danske landshold længe.

Dog kan det for nogle virke bekymrende, at Gudmundsson kun har udtaget to fløjspillere (med Hans Lindberg som reserve), mens islændingen har udtaget tre stregspillere og syv bagspillere.

Manglen på fløjspillere kan sagtens komme til at skabe problemer for de danske håndboldherrer under OL, men er dette tilfældet må man håbe at landsholdsspillerne kan være kreative og supplere for hinanden.

Ved de to seneste OL turneringer er Danmark nået til kvartfinalerne, efter at være blevet slået ud. Ved OL 2012 tabte Danmark til Sverige i kvartfinalerne.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Update: Sådan står de danske håndboldherrer inden OL i Rio, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *