‘Rejser, ferie & steder’ Category

  1. Hvor skal du hen på ferie?

    oktober 12, 2019 by Andreas Skammelsen

    thailand

    Vi kan alle godt bruge en ferie i gang imellem. Og hvilken bedre måde at bruge sin ferie på, end at tage ud og se verden. Det er lige meget hvad du er til, så vil der være noget, som venter på dig derude. Vil du se smukke udsigter og flotte bjerge, så er der noget for dig. Vil du bare slappe af og nyde solen og havet, så er der noget for dig. Vil du møde nye mennesker og opleve nye kulturer, så er der helt klart noget for dig!

    Verdenen er den bedste model for dine næste billeder

    Der er virkelig nogle skønne steder derude. Hvis du elsker at tage billeder af verdenen, så skylder du dig selv at tage på en vandretur et sted i verdenen. Så bestiller du en guide eller måske er du eventyrs lysten nok alene, tager de rigtigt sko på og så er det egentlig bare med at komme afsted. Det gælder også, hvis du er en eventyrlysten person. Hvis du elsker at gå lange ture og gå op ad bakker og andet terræn, så skylder du også dig selv en af disse ture.

    Ferier kan også bare være dejlige pusterum

    Måske vil du også bare sidde ved havet, med en drink i den ene hånd og en god bog i den anden. Måske har du en travl hverdag og har brug for ro og fred en gang imellem. Her kan det også være meget dejligt og sundt for dig at tage af sted på ferie i stedet for at blive hjemme. Det er nemlig godt at komme lidt væk fra omgivelserne, som du normalt er i.

    Ligeledes kan det også være meget sundt og sjovt at møde nye mennesker. En drink i hånden på stranden kan være et godt sted at møde andre folk. Det kan være spændende og livsernærende at sidde og udveksle livserfaringer med andre personer. Så kan både du og andre lære mere om livet og hvordan andre lever det. Der er jo folk, som tager ud og rejse, fordi de ikke ved hvad de vil med livet og gerne vil høre andres meninger.

    Verdenen er skøn, men den kan også være dyr

    Men uanset hvad det er, som du vil ud og opdage eller opleve, så kommer det til at koste dig lidt penge. Her afhænger det selvfølgelig fuldkommen af, hvilket budget du er på og hvordan din økonomi står til, men det er ikke alle som kan tage på dyr ferie, lige når det passer dem, så ofte som de føler for. Når det så er sagt, så skal du heller ikke holde dig tilbage. At tage ud og rejse kan være livsnødvendigt for nogle, så der må jo finde en løsning. Det handler om at være på udkig efter gode rejsetilbud på rejsetilbud.dk.

    Hvis du nogensinde befinder sig inde på rejsebureauernes hjemmesider, vil du finde ud af, at der konstant er mange tilbud. Der er hele tiden perioder, hvor det er billigere at rejse end andre tidspunkter. Så allerede her kan man spare lidt. Hvis du er ude i god tid og rejser i perioderne, hvor der ikke er så mange andre, som rejser, så kan du allerede tage en del sum penge fra prisen. Men ikke nok med det, så er der også det, som hedder afbudsrejser.

    Hvis du ikke ved hvad afbudsrejser er, så er det meget basalt sagt, andre folks aflyste rejse billetter. Det fungerer nemlig sådan, at blot fordi en eller to mennesker afbestiller deres billetter, betyder det ikke at flyet ikke stadig flyver. Men nu har de to frie pladser. Dem vil de selvfølgelig ikke spilde. Men det er for sent til at andre går ind og bestiller denne rejse. Så de sætter disse billetter ned i pris og sætter dem til salg et specielt sted. Så kan du som rejsende gå ind og købe disse pladser til en meget billigere pris. Så altså er det med afbudsrejser, det modsatte end at bestille normale billetter. Hvor før skulle du gøre det i god tid inden du rejse, så skal du med afbudsrejser helst så tæt på afrejsen som muligt, for at få det så billigt som muligt. God tur!


  2. Skal du flytte? Så vælg en af Midtjyllands lækreste byer

    marts 30, 2019 by Ernst Pedersen

    De fleste af os mennesker kommer til at opleve, at vi på et tidspunkt i løbet af vores liv er nødt til at hive teltpælene op og flytte. For nogen gælder denne flytning kun til et nyt sted i samme by. Men for andre er det anderledes.

    De flytter nemlig langt væk, enten på grund af arbejdsmuligheder, familie eller simpelthen på grund af behovet for luftforandringer. Lige meget hvad, så er der selvfølgelig mange overvejelser forbundet med at flytte til en helt ny by eller måske endda en helt ny landsdel.

    Sjælland er ikke altid svaret

    For mange mennesker er der en naturlig progression i at flytte mod Sjælland og særligt mod København. Det er Danmarks største by, og mange kan godt lide at være tæt på de steder, hvor det hele sker. Men i samme åndedrag glemmer de også, at Jylland har enormt meget at byde på.

    Jylland udgør Danmarks primære areal. Her ligger der enormt mange større og mindre byer, og her bor enormt mange mennesker. Så selvom det ikke tæller vores lands hovedstad, så tæller Jylland til gengæld en række andre kæmpe forcer. Og derfor kan der være god grund til at kigge denne vej, når man skal flytte.

    De mange glæder ved Midtjylland

    Men Jylland er jo netop så stort. Så hvordan vælger man i grunden, hvor i Jylland man skal flytte hen? Der er mange forskellige muligheder, men Midtjylland er et fremragende sted at begynde en ny tilværelse.

    Som navnet antyder, så ligger Midtjylland midt i det hele. Det vil sige, at man som beboer her aldrig er alt for langt væk fra noget. Både Nordjylland, Sønderjylland, Vestjylland, Fyn og Sjælland ligger inden for overskuelig rækkevidde. Derudover er man tæt på Jyllands største by, Aarhus.

    Gode grunde til at bo i Aarhus

    Og netop Aarhus er da også et rigtig godt bud, når det kommer til et sted at bo i Midtjylland. Det er den selvfølgelig først og fremmest, fordi Aarhus er Danmarks andenstørste by. Her er der alt, hvad hjertet kan begære.

    I Aarhus sker der hele tiden noget. Kulturelle ting, politiske beslutninger, lækker mad og smukt byliv er bare nogle af de ting, man som beboer kan blive en del af her. Vil man vide lidt om, hvad man kan forvente sig af Aarhus, kan man læse med her.

    Horsens er en hyggelig by

    Vil man gerne have alle glæderne ved Midtjylland, men til en mere overskuelig pris og uden storbyens larm og jag, så kan man vælge Horsens. Horsens er en by, der har den helt perfekte størrelse. Den er stor nok til at føles som en rigtig by, men lille nok til at have provinsens hygge og ro.

    Horsens er inden for de seneste år blevet en sand kulturel smeltekedel. Her sker enormt meget, blandt andet på det nye koncert- og eventsted, Fængslet. Derudover er boligpriserne yderst rimelig i Horsens, hvilket gør det til en attraktiv by for mange unge.

    Bo uden for byerne

    Når man gerne vil flytte til en af de store byer i Midtjylland, så har man nogle forskellige muligheder. Man kan blandt andet vælge at flytte ind i centrum af byerne i et lækket byhus eller en lejlighed. Her får man det urbane liv og gang i gaden.

    Men man kan også vælge en anden taktik. For eksempel kan man vælge at flytte uden for byen for at få mere ro og refleksion. Her lever man i overskuelig afstand til byerne, men kan samtidig få naturen og stilheden helt tæt på.


  3. Rejser til Mallorca | Tag med til Mallorca i 1-4 uger

    marts 5, 2017 by JeMo

    Rejser til Mallorca

    Mallorca er lidt af en klassiker i rejsebranchen, og det er naturligvis ikke tilfældigt eller uden grund. Øen byder på skønne strande, servicemindede hoteller. I sommerhalvåret er der masser af festivaler og underholdning for unge og voksne, mens der er mere roligt i vinterhalvåret, hvor hverdagen går sin gang i de hyggelige små byer.

    Især i Palma skyder nye restauranter frem, og standarden bliver bedre og bedre for hvert år der går. Øen er ved at transformere sig fra sit turistede renommé til en ø, hvor der er andet at opleve end grisefest og turistfælder med svensk menukort. Store dele af øen er forholdsvis uberørt at turister, og der er i dag et utal af aktiviteter at opleve. Rejs med og oplev hverdagens gang i et landskab med bjerge og azurblåt hav. Tag på vandretur, få pulsen op med udspring fra klipper, prøv kitesurfing eller tag ind i de imponerende grotter og gå på opdagelse i en helt anden verden, når du er på rejse til Mallorca.

    Hvis du overvejer at rejse til Mallorca, så har det lille danske rejsebureau Hjerting Rejser stor erfaring med rejser til Mallorca. De yder en god service og tilbyder at ordne alt det praktiske, så du ikke skal spekulere på transport fra lufthavnen og lignende ting, der nemt kan stresse dig, når du skal på ferie. Kan du lide at rejse med danske guides, så kontakt Hjerting Rejser og bestil en rejse til Mallorca, hvor du har adgang til venlige dansktalende rejseguider, der kender området og giver inspiration til dine oplevelser på øen.

    Golfferie på Mallorca
    Rejser til Mallorca er indbefattet af solskin og et mildt klima. Med 300 solskinsdage om året kan du være ret sikker på, at du får mange dage, hvor vejret egner sig til nogle timer på golfbanen. Omgivelserne er ligeledes i top – både på de mange golfbaner, og når det gælder udsigten. Faktisk kan du opleve hele 18 mesterskabsbaner, når du er på ferie på Mallorca.

    Nogle af golfbanerne er kuperede. Her kan du leje en buggy, så du ikke mister pusten af at rende rundt i området. På nogle af banerne er buggyen inkluderet i prisen. Vil du vide mere om mulighederne for goldpakker, og hvad det koster, så prøv at snakke med Hjerting Rejser. De samarbejder eksempelvis med flere hoteller, der har golf som en del af hotelprisen med mulighed for ad libitum golf på din rejse til Mallorca. Så behøver du kun at betale én gang, hvorefter du kan benytte banerne, så ofte du har lyst.

    Hjerting Rejser kan også give dig tips, hvis du er nybegynder og gerne vil vide mere om mulighederne for at lære golfspillet at kende på din ferie til Mallorca. Nogle golfbaner har nemlig forskellige regler for handicapbegrænsninger, mens andre er åbne for nybegyndere hele dagen.

    Alt dette kan du spørge de søde rejseguider om, hvis du ringer til rejsebureauet.

    4 ugers langtidsrejser til Mallorca

    Med 4 ugers ferie på Mallorca har du god tid til at opleve alt, hvad øen har at byde på. Smag dig igennem de gode restauranter i Palma, oplev øens fæstninger og borgruiner, tag til nationalparken Cabrera eller oplev en stille stund i et kloster. Øen byder desuden på en del museer og så naturligvis den 550 km lange lystlinje med dejlige strande. Især byen Alcudia er kendt for den brede 8 kilometer lange sandstrand. Her ligger også en havn med gode restauranter, og du har mulighed for at tage på udflugt og sejle til nærliggende øer.

    Kom hele øen rundt uden travlhed, når du rejser til Mallorca i 3-4 uger. Så er der både tid til aktiv ferie, besøg i forskellige bydele og naturområder samt total afslapning i solen.


  4. Sådan bestiller du de bedste fodboldrejser

    marts 5, 2017 by Joenm

    Flere og flere danskere ynder at tage på sportsrejser. Dette gælder i særdeleshed fodboldrejser i Europa, som flere rejser til for at opleve de bedste fodboldspillere i verdens bedste ligaer. Lige meget om du rejser til Spanien eller England, Italien eller Tyskland, er der dog nogle tips og tricks, der kan gøre turen bedre. Mange gange handler det om at huske på, hvem man er afsted med på turen. Hvis det er junior, der har fået en konfirmationsgave i form af en tur til Old Trafford i Manchester, kan det være at man skal holde sig fra de steder, hvor øllene flyder hurtigst.

    Disse ting skal du holde øje med, når du bestiller fodboldrejser

    En fodboldkamp er et flytbart event, hvor der af og til opstår ændringer. Derfor er det vigtigt at holde følge disse råd, inden du bestiller fodboldrejser eller sportsrejser generelt:

    • Vær altid opmærksom på, om du har fortrydelsesretten på din side. Hvis ikke du har det, kan det være surt, hvis kampen bliver flyttet til en dag, du ikke kan. Hav derfor altid styr på, hvordan det forholder sig med de givne billetter.
    • Hvis du ønsker at købe en pakkeløsning, er det selvsagt vigtigt at tjekke, om pakken indeholder både fly og hotel. Det er ikke sjovt at lande i en ny by, og først der finde ud af at man mangler et hotel.
    • Fodboldkampe kan som sagt blive flyttet, selvom der er fundet et kamptidspunkt. Det kan skyldes, hvis kampprogrammet for klubberne ændrer sig. Når du bestiller fodboldrejser skal du derfor have dette med i dine overvejelser.

    Der er altså nogle grundting, der er gode at have styr på, når du bestiller dine billetter til fodboldrejser. Men det er heldigvis noget, du hurtigt finder ud af, når du har prøvet det et par gange.

    Smut forbi www.latravel.dk og find mere inspiration til fodboldrejser med flere sportsrejser.


  5. Rejseguide til Paris

    november 14, 2016 by Billigehoteller.net

    Paris er blandt andet kendt for at være centrum for modeverdenen, og er desuden også kendt for sin fine madkultur. De mange historiske monumenter vidner desuden om, at Paris har en meget rig historie, hvilket har gjort byen til en meget populær destination for turister fra hele verden, der kommer for at se de mange seværdigheder. Det anslås, at Paris besøges af omkring 30 millioner udenlandske turister hvert år.

    Fransk madkultur når det er bedst

    De smukkeste oplevelser i Paris, findes ikke nødvendigvis ved en af byens mange seværdigheder, men ofte på en tallerken, i en skål eller måske i en kaffekop. Paris er nemlig byen, hvor du finder de fineste eksempler på den rige franske madkultur. Nyd for eksempel en fristende madoplevelse på den 3-stjernede Michelin restaurant Alain Ducasse au Plaza Athénée, som tilbyder klassiske retter som jomfruhummer i citroncreme og Breton hummer i en fantastisk sauce af æble og krydret vin.

    Hvis du er villig til at betale en høj pris, for eksempel omkring 300 kr. for en forret med kartofler, så får du også en kulinarisk oplevelse i særklasse hos Alain Passard, som har en anden 3-stjernet Michelin restaurant ved navn L’Arpège. Prisen lyder måske voldsom for de fleste, men mange mener alligevel, at det er alle pengene værd og en oplevelse man skal have mindst én gang i sit liv.

    En anden mulighed for at forkæle dine smagsløg, er Yannick Alléno’s klassiske 3-stjernede Michelin restaurant på Le Meurice, et 5-stjernet luksushotel i Paris. Denne restaurant er absolut heller ikke blandt de billigste, og som hos de øvrige 3-stjerne Michelin restauranter, starter hovedretterne på omkring 700 kr.

    Hvis du ønsker at få stillet din sult på en lidt billigere restaurant, kan du tage en kort gåtur fra Louvre til Bistrot Victoires. Denne restaurant giver dig, med sin spændende indretning og velsmagende retter, som Confit de Canard eller profiteroles med skinnende varm chokoladesauce, helt sikkert også en god madoplevelse til en brøkdel af prisen.

    Gode ferieminder fra toppen af Paris

    Paris er på mange måder tidløs, når det kommer til ikonisk kunst og arkitektur, men undlader samtidig ikke at holde trit med de aktuelle tendenser og udvide grænserne for arkitektonisk design og modernisering.

    Uanset om du er interesseret i historie eller ikke, må du ikke gå glip af de mange spændende historiske og litterære steder, denne by har at tilbyde. Besøg fx verdens største museum og et historisk mesterværk, Louvre, hvis samling omfatter den berømte Mona Lisa, egyptiske antikviteter, kronjuvelerne samt mange andre spændende værker. Udforsk de mange smukke værker fra Frankrigs konger, som findes på Versailles-slottet eller tag en tur til Notre-Dame, et klassisk stykke fransk gotisk arkitektur.

    Hvis ferien går til Paris, så må du absolut heller ikke gå glip af et af de mest ikoniske vartegn i Paris, Eiffeltårnet. Det kan også anbefales, at besøge et af de andre meget berømte monumenter i Frankrig, Triumfbuen, som står højt og mægtigt i centrum af Place Charles de Gaulle.

    En anden ferieoplevelse i Paris, som du ikke må gå glip af, er et besøg på Montmartre. Montmartre er en by indlejret på en 130 meter høj bakke, hvor du finder kirken Sacré-Coeur. Udsigten over Paris er helt fantastisk, og det anbefales at huske kameraet, for at indfange den betagende udsigt over Paris. Montmartre er også kendt for sine mange kunstnere, og der er rig mulighed for at købe en souvenir, som minde om din tur til Paris.

    Rig på kultur og historie

    På den venstre bred af floden Seinen, i en bygning der tidligere blev brugt som jernbanestation, finder du museet Musée d’Orsay, hvor der findes fascinerende franske kunstsamlinger fra det 19. og 20. århundrede. Samlingerne omfatter blandt andet værker af Manet, Monet, Degas samt Renoir. Andre anbefalelsesværdige museer i Paris, er Musee de L’Orangerie, Musee Rodin og Centre Georges Pompidou.

    Hvis du er bare det mindste interesseret i cykelsport, så kender du med sikkerhed Champs-Elysees, som hvert år ligger asfalt til afslutningen på Tour de France. Champs-Elysees er en boulevard, der er verdensberømt for sine caféer, teatre og luksusbutikker. Boulevarden er elegant arrangeret med haver og springvand, og huser hvert år talrige festligheder såsom Bastilledagen og nytårsaften. Da Frankrig vandt VM i fodbold i 1998, var det også på Champs-Elysees, at spillerne efterfølgende blev hyldet af hele Frankrig.

    Har du modet til at udforske en knap så spændende del af historien i Paris, så er et besøg i katakomberne at anbefale. Katakomberne er en underjordisk kirkegård med smalle, mørke tunneller fyldt med en fængslende historie. I de ca. 1,7 kilometer tunneller, ligger kranier og knogler fra omkring seks millioner anonyme parisere pænt stablet i de smalle gange. Denne seværdighed er således ikke for sarte sjæle, så besøg den med nogle du kender godt. Husk desuden varmt tøj, da der er både koldt og fugtigt under jorden. Da vi besøgte katakomberne i Paris var temperaturen på gaden over 30 grader, men pga. fugtigheden i katakomberne, fik hele flokken ondt i halsen dagen efter besøget.

    Hvis du er en bogorm, er det oplagt at fortabe dig i bøger på Shakespeare and Company, unægtelig verdens mest berømte uafhængige boghandel.

    Dette var nogle af mulighederne der findes i Paris, men listen er langt fra komplet. Der findes simpelthen så meget at se, og selvom vi efterhånden har været i Paris flere gange, finder vi stadig nye fantastiske steder. Skal du til Paris for første gang, kan det være svært at beslutte hvad du skal se, i  denne bemærkelsesværdige by. Det er her, vi håber denne rejseguide til Paris kan være nyttig, da den byder på en god balance af de forskellige ting, der er at se i Paris.

    Leder du efter billige hoteller til din kommende ferie i Paris, så kig på Billigehoteller.net, hvor du finder de bedste priser på hoteller i Paris.


  6. 5 sjove aktiviteter i haven

    juni 19, 2016 by Artikelmanden

    Lege vandkamp

    En vaskeægte vandkamp hjemme i haven er både for børn og voksne. Der bliver løbet, skreget og grint til den helt store guldmedalje. En vandkamp kan startes helt spontant, hvor der bare bruges vand fra fyldte spande, plastikkrus og fra haveslangen. Det gode er, at man ikke skal bekymre sig om at ødelægge modstanderens tøj, for det er jo ”bare vand”! Skal vandkamp indgå som en selskabsleg når du har gæster, så er det godt at forberede sig lidt. Køb ballonger og fyld dem op til bristepunktet med vand, køb et par store vandpistoler, nok til at hvert hold har lige mange af hver, og fyld haven op med fyldte vandspande og krus – og så er der dømt VANDKAMP!

    Bygge hule

    Dette er den perfekte aktivitet, når børnene skal underholdes. For at bygge hule skal der kun bruges gamle tæpper og lagener og evt. et par søm og kosteskafter, eller andre træpinde. Så er det om at udpege havens bedste sted, helst lidt borte fra selve huset, så børnene kan hviske i fred og ro. Brug evt. træer fra haven til at slynge lagener over, og mangler der ekstra støtte til at holde ”taget” oppe, så brug pinde eller kosteskaft. Har du allerede en hængekøje i haven, ville det idelle være, at bruge denne som tag ved at kaste tæpper over, og indrette sig nedenunder. Husk også, at en hule skal indvies med proviant, og her menes sodavand, sandwich og snacks.

    Spille fodbold

    I disse EM 2016-tider findes der ikke noget mere nærliggende end at spille fodbold i haven, og måske endda efterligne nogle af ynglingsholdene og deres spillere. Dette år er Tyskland spået til at vinde EM, og de danske bookmakere slynger om sig med odds. Odds på at Tyskland vinder gruppe C ligger mellem 1,4 og 1,020 alt efter bookmaker, og odds på at Tyskland vinder hele mesterskabet ligger på mellem 4,2 og 5. Lige nu kan du spille på Tyskland som europamæstre til odds 5, hos bookmakeren 888 casino og sport.  I Tysklands næste kamp mod Nordirland er odds for at Nordirland vinder på hele 11 mod 1,33 på at Tyskland vinder. Så bare frem med bolden og spil! Du finder odds spil på de fleste online casino sider i 2016.

    Svømme i badebassin

    At anskaffe sig et badebassin til haven er noget alle kan være med til. De findes i alle prisklasser og i alle størrelser – og så er det en aktivitet, der kan dyrkes hele sommeren, og som ikke kræver nogen som helts form for forberedelse. Det er simpelthen bare på med badetøjet og dykke ned i det dejlige friske vand. Se f.eks. om du kan være heldig at finde et billigt bassin på Den Blå Avis.

    Spille spil

    Kongespil er nemt at spille med børn, og kan indrettes alt efter størrelse på haven. Reglerne er meget enkle, og handler stort set om at vælte modstanderholdets kubber, og til sidst Kongen, med et givent antal kastepinde. Spillet minder om et miks mellem bowling og hestesko-kast, og et spil kan tage fra alt fra 5 minutter og helt op til en time. Alt efter længden på hvert spil, kan der besluttes, om der f.eks. skal spille bedst ud af 3 eller bedst ud af 5.

     


  7. Fodboldrejser til EM i Frankrig – skal du med?

    april 18, 2016 by Joenm

    Foruden de lange vinter- og sommerpauser, så er landskampspauser noget af det værste, som enhver fodboldfan kender til. Pauserne varer ofte op til to uger, og indeholder blot to kampdage med typisk ligegyldige venskabskampe, som ingen kan bruge til noget. Der er altså hverken noget godt at se på i TV eller nogle aktuelle fodboldrejser på markedet. Sådan en pause er over os netop nu, og for de fleste fodboldfans, kan det ikke blive weekend hurtigt nok.

    De danske drenge var i aktion i torsdags, som dannede rammen for Åge Hareides første landskamp i spidsen for de rød-hvide drenge. Modstanderne var de overraskende kommende EM-deltagere fra Island. Det blev det til en 2-1 sejr for de danske drenge, der viste flot spil i store dele af kampen.

    Hvis denne landskampspause alligevel skulle bringe noget godt med sig, så må det være, at vi får set nogle af de kommende EM-deltagere i aktion. Til sommer gælder det nemlig EM i Frankrig, hvor Europas bedste landshold samles for at finde ud af, hvem der er de bedste. Det er din mulighed for at få en unik oplevelse, som du aldrig vil glemme. Det er nemlig noget helt specielt at være til en slutrunde. Hvis du er interesseret i fodboldrejser til EM i Frankrig så er det med at slå til imens der stadig er billetter.

    Selvom Danmark desværre ikke har kvalificeret sig til sommerens slutrunde, betyder det ikke, at der ikke er grund til at tage af sted. Der er nemlig masser af seværdig fodbold på tapetet, når vi skal se, om Spanien kan forsvare deres EM-titel fra 2014.

    Er du den helt store sportsfreak, så kunne det ikke være meget bedre med en EM-slutrunde i Frankrig. Landet er nemlig hvert år vært for den største begivenhed i cykelsport – Tour De France. Så hvis du ikke kun er til fodbold, så er der grobund for at sammensætte den helt store tur til sommer, der altså både kan indeholde verdens bedste fodboldspillere og det bedste som cykelsporten har at tilbyde.


  8. På ski i Tignes – Det bør du opleve!

    november 1, 2015 by jjdenmark

    Der er mange mennesker, der kalder området omkring Tignes for verdens bedste skisportssted. Det er selvfølgelig en smagssag, men skisportsstedet i Frankrig har mange muligheder for dem, der gerne vil have hele pakken, når de skal ud at stå på ski. I Tignes findes der over 300 km. pister, fordelt på grønne, blå, røde og sorte pister, så alle i familien og folk med forskellige færdigheder kan alle være med. Byen Tignes har de seneste år gennemgået en stor forvandling, der har forandret den til en by, der summer af liv og indeholder alt hvad hjertet begærer – butikker med ski, modetøj, cafeer og meget mere. En anden meget unik ting ved at stå på ski i Tignes er, at pisterne fra de to bjergsider ender inde midt i byen. Det er også herfra, der går to stor lifte op til pisterne.

    Efter en lang dag med ski kan man med røde kinder, hvile sine ømme ben og nyde et glas vin og en god middag på en af byens mange restauranter. Hvis der er unge mennesker med på skiferien, kan de også se frem til et af verdens bedste afterski-miljøer, da Tignes er kendt for sit sjove og spændende natteliv. Hvis man vælger at køre til Tignes, skal man være opmærksom på, at man nogle steder i byen ikke kan komme frem med bil. Dog er der til lejligheden lavet en masse parkeringsanlæg rundt omkring i byen, så man slipper for de stor transportproblemer på rejsen. Det er muligt at bestille en parkeringsplads på et af disse anlæg i forvejen, og det er især en god idé at bestille hjemmefra i højsæsonugerne omkring jul, vinterferie og påske. Det er også muligt at flyve til en fransk by tæt på Tignes eller komme med sovebus til skisportsstedet.

    Når man skal stå på ski i Tignes

    Man skal, ligesom på alle andre skisportssteder, bestille liftkort og leje ski, når man ankommer til destinationen. Man kan inden afrejse tjekke priser og diverse på Danskis hjemmeside, så man kan danne sig et overblik over hvor mange udgifter man har til skileje og liftkort. I Tignes er der mange ting at tage sig til, når det kommer til at stå på ski. Det højeste punkt på bjerget er 3450 over havets overflade, så de mange kilometer pist kommer virkelig til sin ret i Tignes. Desuden er der en masse andre spændende aktiviteter man kan give sig til, som for eksempel en skiskole til børnene. Inden man beslutter sig for at bestille rejsen kan man tjekke forskellige vurderinger af Tignes på internettet. Her finder man hurtigt ud af, at Tignes som skisportssted stort set kun har fået gode vurderinger af tidligere gæster og af professionelle skisports-eksperter. Tignes er en ekstra god idé at vælge som næste destination for skiferien, hvis man har stået på ski før og er god til det.

    Tignes scorer som skisportssted høje karakterer inden for, hvor godt tilrettelagt pisterne er for eksperter, og der er da også 42 km. sort pist og 87 km. rød pist. Tignes som skisportssted scorer også meget høje karakterer inden for kategorien off pist, så Tignes er et oplagt valg at stå på ski, hvis man er glad for det. Der er mange praktiske ting, man skal tage højde for, når man vælger at tage på skiferie. For det første er der rigtig meget grej, man skal have styr på og for det andet, skal man have styr på forskellige forsikringer hjemmefra, hvis der mod al forventning skulle ske noget uventet. Man kan hjemmefra sikre sig, at man har en afbestillingsforsikring, hvis planerne for ferien skulle blive ændret. Der er også siden 2008 blevet lavet forandringer på, i hvor høj grad det er muligt at bruge sit gule sygesikringskort, når man rejser rundt i Europa. Man skal være opmærksom på, at en skiferie er en fysisk aktiv ferie, hvor man ofte kommer op i høj fart, så der er en risiko for, at man kan komme til skade. En af de ændringer er, at man ikke er længere er sikret hjemtransport, hvis man nu er så uheldig at komme slemt til skade på skiferien. Det er derfor en god idé at tegne en hjemtransportforsikring inden, man drager mod bjergene i Tignes.


  9. Malta har Europas bedste badevand!

    august 10, 2015 by Kim Kristensen

    EU holder hvert år øje med badevandet i de 27 forskellige medlems lande og udarbejder en rapport kaldet ”Det Europæiske miljøagenturs årlige badevandsrapport”. I rapporten sammenlignes vandkvaliteten fra alle strande og søer med badevand, på baggrund af vandprøver indsamlet af lokale myndigheder.

    Meldingen fra EU er positiv, i det de vurderer at badevandet bliver renere og renere i Europa.

    Danmark ligger desværre ikke i toppen af lande med rent badevand og Danmark opnår kun en placering lidt over gennemsnit, med en 12. plads ud af de 27 EU lande.
    (Dog skal det siges at 95% af de testede badesøer var af udmærket kvalitet i Danmark. Værre står det til med strandene på kyststrækningerne i Danmark, hvor kun 79,2% af de danske strande har udmærket kvalitet af badevandet.).

    De fleste badesteder med ringe vandkvalitet ligger i Italien, Frankrig og Spanien, hvilket måske kan afskrække nogen fra at bestille en badeferie til disse lande, da forurenet vand kan have indvirkning på ens helbred og give diarré og dårlig mave.

    Malta, Cypern og Luxemburg ligger på den delt første plads over hvilke lande der har de reneste badevand og deres badevand får karakteren for udmærket vandkvalitet på alle deres badesteder (100%) og ligger i toppen af EU’s liste, efter fulgt af Grækenland (97%), Kroatien (94%) og Tyskland (90%).

    På dette interaktive kort kan du se hvordan badevandet er på de forskellige strande og søer i EU inden du springer i bølgen den blå: http://www.eea.europa.eu/themes/water/interactive/bathing/state-of-bathing-waters

    Malta her Europas bedste badevand

    Malta er ideel til badeferie:

    Ikke alene har Malta rent badevand, landet er også flere år i træk blevet kåret til det land i verdenen med det bedste klima, da Malta er det land i verdenen der har flest solskinstimer på et år, uden at temperaturen bliver for høj til at det er behageligt.

    Badevandet har derfor også næste året rundt en behagelig temperatur, da det aldrig rigtig når at blive afkølet. I vintermånederne kommer badevandet sjældent under 15 grader og i sommermånederne juni, juli og august ligger vandtemperaturen på mellem 22 og 26 grader. Når man rejser til Malta kan man derfor altid være sikker på solskin og behagelige vandtemperaturer.

    Ikke alene er vandet rent og har en behagelig temperatur, Malta har også noget af det klareste vand. En del af årsagen til dette er at Malta ligger isoleret ude i Middelhavet samt fordi Malta ligger på klippegrund. Derfor er der ikke nogen urenheder fra støv, jord og sand der hvirvles op i vandet.

    Dette gør at Malta ikke blot er ideel til en badeferie, men gør også øerne til et foretrukket feriested til snorkling og dykning. Malta byder på rigtig mange spændende grotter og vrag som giver fantastiske dyk i krystalklart vand med en sigtbarhed som sjældent kommer under 35 meter.


  10. Pressemeddelelse – roomsXXL ekspanderer i Europa

    maj 7, 2015 by PM roomsXXL

    Hennigsdorf uden for Berlin, april 2015 – Hotelbookingportalen roomsXXL ekspanderer til flere europæiske lande, har fået nyt moderne design og tilbyder endnu flere sikre betalingsmidler samt en stærkt udvidet hotelportefølje. (more…)