Sådan virker akupunktur

april 10, 2014 by jjdenmark

 Et par nåle i kroppen nogle gange om ugen, og så vil dine smerter gå væk. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det grundtanken bare akupunktur. En behandlingsform der er blevet meget udbredt blandt fysioterapeuter og læger, og som de fleste har en mening om.

Akupunktur stammer fra østen, hvor især Kina har været forgangsmand for den alternative behandlingsmetode. Den bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkter i kroppen. Forklaringen på behandlingen er et par tusinde år gammel, og ifølge den genopretter akupunkturnålene kroppens normale energibalance, som også kaldes qi. Mere generelt går den ud på, at der findes 12 energibaner i kroppen, som kaldes meridianer. Sådan lød forklaringen dengang, men de 12 energibaner er i dag blevet forklaret som 12 kranienerver, der udspringer fra rygmarven og forsyner alle dele i kroppen via det autonome nervesystem, af flere læger. Dette er den grundlæggende teori indenfor behandlingen med nåle.

Som sagt går behandlingsformen langt tilbage i det gamle Kina, men den blev opdaget i begyndelsen af 1970’erne, hvor man fandt nogle gamle manuskripter. I denne periode slog det for alvor igennem i vesten, fordi det i den tid var meget populært at rejse til østen. Især læger rejste meget til Kina, og stiftede dermed bekendtskab med behandlingsformen. Lægernes besøg i landet indebar nemlig ofte en demonstration af akupunkturen virkning. Her bedøvede man udelukkende patienten med akupunktur, og virkningen var derfor ikke til at tage fejl af.

På den måde blev viden om akupunktur spredt ud i vesten, og startede som en alternativ behandlingsform. Sådan var den i mange år, og de fleste havde meget blandede meninger om behandlingen. En stor del af befolkningen lider af nåleskræk, så for dem er det en skrækkelig behandlingsform. Med årene er det dog blevet meget mere accepteret, og det bliver nu også brugt i almindelige behandlinger hos fysioterapeuter og læger. I 2010 havde 24% af befolkningen således brug akupunktur, så lige godt en fjerdedel ser det som en mulig behandlingsmetode.

Der forskes meget i akupunktur, og især virkningen på bivirkninger efter en operationer er blevet testet. Her har det vist sig, at akupunktur i nogle tilfælde kan have en positiv effekt. Når der stadig opstår tvivl om virkningen blandt nogle eksperter, så skyldes det, at det kun er nogle områder der er dokumenteret en virkning på. Der findes altså stadig mange områder, hvor man bruger akupunktur som lindring, men hvor effekten ikke er bevist at være positiv.

Behandlere bruger flere forskellige former for akupunktur. De mest almindelige i Danmark er knogleakupunktur, øreakupunktur, parallelakupunktur, skalakupunktur og posturologi.

Knogleakupunktur anvendes ved kroniske smerter og kredsløbsforstyrrelser. Her stikkes nålen helt ind til bestemte punkter på knoglehinden, og bruges ofte, når den almindelige akupunktur ikke er tilstrækkelig.

Øreakupunktur påvirker bestemte punkter på det ydre øre. Man benytter en pulsdiagnose til at indikere hvilke punkter på øret, der er modtagelige for behandling. Der er mange, der bruger denne form, til at komme af med ubehag ved kørsel eller flyvning.

Parallelakupunktur bruges, når man ønsker at holde organismens egne signalsystemer i balance. Behandlingens udføres ofte via fod og håndpunkter, og den foregår parallelt. For det meste vil man ikke kunne mærke nogen smerte med denne form for akupunktur.

Skalakupunktur beskriver det behandling, når man stikker nåle i hovedbunden. Dette gør man, fordi visse områder af kraniet bliver anset som korresponderende med bestemte områder indenfor centralnervesystemet. Denne behandling bruger man ofte, når man behandler hjerneblødninger og lammelser.

Til sidst er der Posturologi, hvor man undersøger de neurofysiologiske forstyrrelser, hvilket ofte kan aflæses i kropsholdningen. Her bruger man både ørenåle, nordpolsmagneter, neurostabs og sålindlæg.

Udover de nævnte former findes der også mere alternative akupunkturformer, hvor man f.eks. sætter strøm til nålene eller afbrænder små tørrede bynkeblade. Disse er dog ikke lige så udbredt, og vil derfor ikke blive brugt i samme omfang.

Men akupunkturen er udbredt. Den er kommet for at blive, og den vil blive brugt af flere og flere behandlere og til lindring af flere slags forskellige smerter. Så noget tyder på, at skeptikerne bør sænke paraderne, og i stedet tage behandlingsformen til sig. Selvom det ikke er dokumenteret, at akupunktur virker til alle slags smerter, så oplever mange altså, at det gør en forskel, og derfor er det blevet en normal del af vores behandlingssystem.

Der uddannes flere og flere fysioterapeuter, og mange af dem vælger at lære at bruge akupunktur, fordi det er fremtiden, og fordi det kan løse mange af de problemer, som ellers er svære at behandle, og som kræver lang tids arbejde. Det kan altså både spare tid og energi, samtidig med at det kan være mere effektivt i nogle tilfælde. Så den gamle kinesiske behandlingsform har altså vist sig at være utroligt populær i den vestlige verden.


Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.