”Mikkel Hansen et Luka Karabatic” – (CC0 1.0) – af Wenflou
Håndbold er en af Danmarks mest populære sportsgrene, og på trods af landets beskedne størrelse, har vi udviklet os til at være en supermagt inden for håndbold. Af den årsag finder vi også en dansker på denne liste over tre af historiens bedste håndboldspillere.
Mikkel Hansen
Mikkel Hansen har vundet nærmest alt hvad der kan vindes i håndbold, og han regnes af mange også som den bedste håndboldspiller nogensinde. Hans meritter for både landshold og klub taler for sig selv. Hansen var således med til at vinde Danmarks første guldmedalje i herrehåndbold i 2016. Det samme gjorde sig gældende ved VM i 2019, hvor Danmark også hev sejren i land. Det var første gang i historien, at Danmark blev kåret som verdensmestre. En titel som Mikkel Hansen i øvrigt var med til at forsvare tidligere på året, da Danmark vandt verdensmesterskabet for anden gang i træk.
Selvtilliden i den danske lejr fejler derfor ikke noget for tiden, og der er derfor også store forventninger til det danske landshold, når de spiller. Af den grund er Danmark også favoritter til at vinde OL til sommer, hvis vi spørger bookmakere der tilbyder spil på håndbold. Her giver de rød/hvide nemlig odds 3.50, og der skulle derfor være god chance for at Mikkel Hansen, kan tilføje endnu en pokal til trofæskabet.
Nikola Karabatic
Før Mikkel Hansen karriere virkelig tog fart, mente mange at den franske superstjerne var historiens bedste. Karabatic var den første til at blive kåret som verdens bedste håndboldspiller tre forskellige gange, og er sammen med Mikkel Hansen den eneste spiller, der har vundet prisen så mange gange. Han har ligesom danskeren også vundet et hav af titler med klub- og landshold, men har igennem de seneste par sæsoner dog kæmpet med skader. Spørgsmålet er derfor hvor mange sæsoner den 37-årige spiller har tilbage i tanken.
Ivano Balic
På trods af at kroaten ikke altid spillede på de bedste hold, så blev han fulgt af håndboldfans fra hele verden. Han var mest kendt for hans tid på det kroatiske landshold, som han vandt VM med i 2003. Siden da blev han kåret som turneringens spiller ved EM i 2004 og 2006, VM i 2005 og 2007 samt OL i 2005.
”Ivano Balic” – (CC BY-SA 3.0) af Armin Kuebelbeck
Denne imponerende periode var med til at skrive ham ind i håndboldens historiebøger som en af de bedste spillere nogensinde. Faktisk blev han i 2010 kåret som den bedste spiller nogensinde. Det skete da IHF afholdte en online afstemning. Her fik Balic 48,7% af stemmerne, mens Nikola Karabatic og Talant Dujshebaev fik resten. Siden da er meget dog sket, og de fleste er nok enige i at både Mikkel Hansen og Karabatic har overgået ham i de seneste år.
Lige nu kan der ikke være meget tvivl om, at de bedste aktive håndboldspillere er den danske superstjerne Mikkel Hansen og franskmanden, Nikola Karabatic. De har begge spillet på det ypperste niveau igennem de sidste mange år, og kan vel beskrives som en slags Messi og Ronaldo af fodboldverdenen. Lægger du dertil Ivano Balic, får du altså tre af historiens absolut bedste håndboldspillere.