Hvorfor privatskole: fordele og ulemper
Hvorfor vælger nogen privatskole frem for folkeskolen? Og hvorfor vælger nogen bevidst folkeskolen? Der kan være flere ting man skal have overvejet før man gør enten det ene, eller det andet. Der er mange overvejelser bag valget, og hvis man har oplevet noget mindre godt – eller har hørt andres oplevelser omkring fx folkeskolen, vil man naturligvis have tilbøjelighed til at gøre det man bliver rådet til. Har man søskende der stortrives i folkeskolen, vil man naturligt sende ale sinde børn samme sted. Før man vælger en privatskole, skal man gøre op med nogle aspekter, der ikke kun vedrører pris og distance – altså praktiske elementer, men også hvordan man gerne vil have at sit barn / sine børn opdrages.
Prisen
Prisen på privatskoler kan være meget varierende. Det er meget forskelligt, og eftertragtede privatskoler, vil oftest være en smule dyrere end de mindre eftertragtede. Dermed ikke sagt at pris og kvalitet altid hører sammen, men at det ofte følges ad. Den månedlige omkostning skal være til at bære i familiens budget, ellers vil barnet lide under et skoleskift, der muligvis er uvilligt. Derfor er det vigtigt at have kalkuleret langt frem i tiden for at sikre at barnet kan få hele sin skolegang på samme skole – eller i hvert fald har mulighed for det.
Diversitet
Der er mange myter om privatskoler, og en af dem er at der er mindre diversitet. Det kan på sin vis være rigtig, men alle mennesker er forskellige. Man kan argumentere for at forældre med samme overbevisninger, job og politiske syn vil vælge det sammen – og alligevel ikke. Måske vil privatskolen synes en smule afgrænset i sin helhed i omkostning og segment. Men der er også forskellighed at finde.
Distance
Du kan risikere, såfremt du ønsker en privatskole, at der ikke er nogen i dit lokalområde. Dette vil give dig en distance der dagligt skal overvindes. Bor du i byen og er uden bil, skal du her overveje om du vil cykle eller tage offentlig transport med dit barn, ind til barnet selv kan administrere enten at cykle eller at tage bussen/toget til skole. Der vil alligevel være 5-6 år hvor du også skal kunne følges med dit barn hen til skolen.
Husk ikke at vælge privatskolen for din egen eller andre skyld. Det skal være fordi du er overbevist om at dit barn ville trives dette sted. Mange vælger privatskolen for prestige og velstand. Men privatskolen er meget mere og andet end det.