Få en flot terrasse med herregårdssten

februar 1, 2014 by jjdenmark

Det er let at pifte looket i haven op, blot ved at lægge nye sten på terrassen. Det kan også være, at man aldrig har haft en terrasse, og ønsker denne mulighed. Selve terrasse projektet behøver ikke være uoverskueligt, og som privatperson kan man sagtens anlægge sin egen terrasse i haven, uden hjælp fra dyre håndværkere.
Valget af sten til sin terrasse, er ikke sådan lige til. Det er en vigtig beslutning, da det bliver en del af huset, som man skal se på hver dag, i en lang periode. Det kan også være med henblik på salg, at man lægger en flot terrasse, og her skal man også være opmærksom på salgsbarheden af huset.
Inden stenene til projekt terrasse købes, skal selve plantegningen ligge klar, og man skal gøre sig det klart, hvilken type terrasse man ønsker at lægge.

En type terrasse, der bliver stadig mere populær er en rundformet eller cirkelformet terrasse. Dette kaldes en terrasse i rundbuestil, og er slet ikke så besværligt som mange tror. Flere danskere vælger at lægge kantede terrasser, men dette er slet ikke nødvendigt – man kan sagtens gå ind og vælge kreativt i sit valg af sten og form til sin terrasse. Med mindre sten, kan man skabe flere detaljer i sin terrasse, og lave flere buer og bølger, hvis man er til det helt kreative. Man kan også kombinere brugen af større og mindre herregårdssten for at opnå et helt personligt design af terrassen.

Inden valget af sten til terrassen, kan det også være en fordel at tænke over, hvad det er terrassen skal anvendes til. Hvis man skal gå meget med bare fødder, eller have borde og stole stående om sommeren, er det en fordel med en meget jævn overflade, som ikke gør ondt at gå på eller giver vippende stole. Hvis det mere er til pynt, kan man gå efter et mere rustikt look med flere humpler.
Det kan give en økonomisk fordel ved valg af sten til terrassen, at blande brosten, altså Holme -og Herregårdssten, med simple betonsten for at holde omkostningerne nede på et økonomisk fornuftigt plan. Der er også en vis charme over det look, som blandingen af almindelige betonsten og brosten giver til en terrasse. Det kan dog også blive for billigt. Hvis man køber betonfliser eller betonsten fra et mindre godt mærke, kan man risikere at de hurtigt bliver slidte eller grimme i overfladen, således at alger og mod hurtigt fæstner sig. Dette vil i sidste ende kræve mere vedligeholdelse af terrassen.
Selve nedlægningen af stenene til terrassen er til at gå til, selvom man blot er menigmand. Det hele starter med, at man skal lægge et ordentligt bundlag, altså en bundopbygning, som består af stabilgrus og sand. Dette er med til at sikre en stabil terrasse, uden sten der skrider ud, eller overflader der bliver ujævne.

Du laver et godt bundunderlag for fliserne ved at grave mulden væk først. Er det en indkørsel du skal grave og lægge herregårdssten i, skal du have ca. 40 cm og er det gangstier og terrasser skal du bruge 30 cm. Det er vigtigt at have en grusbund der er 15 cm større på alle led. Hvis selve bunden bliver ved med at virke blød eller svær at gøre stabil, kan det være en fordel at spørge en håndværker eller fagperson fra et byggemarked for råd. Der kan tages flere forholdsregler for at få en solid bund på et blødt underlag, som der ofte er i en have, hvor der skal lægges en terrasse med herregårdssten, man skal blot vide hvad man har med at gøre. For at få stampet gruset godt sammen kan en motorbør være en stor hjælp under nedlægningen af fliserne. Det skal vibreres et par gange i processen for at få den rette tykkelse og holdbarhed. En sådan motorbør er tung, og igen kommer den gode fysiske form til at blive en fordel i processen. Man kan typisk leje en motorbør til sit haveprojekt i et byggemarked i nærheden. Husk en trailer ved afhentning.

Når terrassen står færdig, har du glæde af den i mange år fremover. Det er dog vigtigt at huske, at den skal vedligeholdes ligesom resten af huset og haven. Dette gøres ved at sørge for imprægnering af sine fliser og sten for at minimere mængden af alger, mos og generel smuds, der kan fæstne sig. Ydermere, er det en god idé at trykrense stenene engang hvert halve til hele år, for at få renset grundigt igennem. Det kan ses med det samme, når man får renset sine fliser, og de vil få den samme fine farve, som dengang, hvor man lagde stenene eller fliserne. Læg din egen terrasse, og få et flot resultat ved blot at følge nogle få tips til den perfekte terrasse med herregårdssten.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Få en flot terrasse med herregårdssten, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.