Posts Tagged ‘stær’

  1. Hyppigt tegn på grå stær kan let overses

    marts 5, 2017 by Jan Han

    De fleste af os har hørt om grå stær, men mange er ikke helt sikre på hvad det egentlig er for en sygdom. Nogle ved måske at der er tale om en sygdom i øjet, mens nogle børn måske tror, at det er navnet på en fugl i nogle lidt kedelige farver.

    Mere præcist er grå stær en øjensygdom der ikke er helt ualmindelig når man kommer lidt op i årene.
    Netop på grund af denne hyppige forekommenhed, er det godt at være bevidst om de tegn der kan være på grå stær, så man kan opdage sygdommen i tide.

    Sløret syn kan være tegn på grå stær

    Grå stær kan komme til udtryk i flere forskellige grader.

    En mindre alvorlig grad af grå stær har ikke tydelige symptomer. Dette kan selvfølgelig give udfordringer, da den således ikke er så nem at genkende.
    Et af de hyppigste tegn på grå stær, hvad end graden er mild eller svær, er et sløret syn. Graden af slørethed varierer alt efter hvor alvorlig sygdommen er, og bliver værre som tiden går. Det er altså et forholdsvis anonymt tegn, da sløret syn ofte også kan forbindes med mange andre øjensygdomme og det kræver ligeledes også at man bemærker, at ens syn er blevet forringet. Dette er ikke en selvfølgelighed da det sker over lang tid og man kan derfor “vænne sig til” at se dårligt og måtte anstrenge sine øjne.

    Bliver sygdommen værre, begynder andre tegn at melde sig. Heriblandt kan nævnes lysoverfølsomhed overfor især skarpe lys så som en stærk sommersol, lygter og skarpe lamper. Igen et tegn der også gør sig gældende ved andre øjensygdomme.
    Ved grå stær er det øjets naturlige linse der bliver sløret, og det er altså dette der forårsager symptomerne slørethed og lysoverfølsomhed. Har sygdommen udviklet sig til en svær grad, kan man ved en operation få udskiftet den naturlige ødelagte linse med en ny kunstig én.

    Opdager du tegn på grå stær bør du kontakte en optiker

    Opdager man ikke selv forandringerne i ens syn, er der måske hjælp at hente i familien.

    Måske har ens kone eller mand bemærket at man ikke længere kan klare at ligge med natlampen tændt, at man let bliver blændet af lys i trafikken eller at stearinlys er blevet en pinsel frem for et hyggeligt element.

    Lige meget hvordan symptomerne opdages, bør der handles på dem.
    Da slørheden som sagt ikke nødvendigvis er et tegn på grå stær, bør man kontakte en optiker. Han/hun vil måle dit syn og du vil få en brille der passer til den styrke du behøver. Opdager du efter noget tid at brillen ikke virker, bør du kontakte en øjenlæge. Han/hun vil i samarbejde med patienten forsøge at komme frem til en løsning. Som nævnt tidligere, er operation er også en mulighed, men som ved alle andre operationer er dette ikke helt uden risiko.