Vidste du at din vejrtrækning har stor indflydelse på din livskvalitet?
De færreste mennesker har tænkt over, hvilken central rolle åndedrættet spiller i deres liv, og hvor vigtigt åndedrættet er for det kropslige, åndelige og psykiske velbefindende. Hvis man lærer at ånde rigtigt, det vil sige regelmæssigt og afslappet, kan man bringe liv til og harmonisere alle kroppens vitale processer og sindet og bevidstheden. Mindfulness benytter også særlige teknikker til at stabilisere kroppen og sindet.
Åndedrættet er fundamentalt i Yoga og Mindfulness. Der findes flere forskellige åndedrætsteknikker hvoraf flere går igen i Meditation og Mindfulness.
Yoga og åndedrætsteknik
Inden for yogaen bruges en særlig form: pranayama. Prana betyder ”livsenergi” og ayama kontrol”, ‘tilbageholdelse”, dvs, egentlig ”kontrol eller tilbageholdelse af livsenergi”. Formålet med åndedrætsteknikker i Yoga er at bringe livsenergien i balance. En anden del af det formål er at bringe sindet til ro. Når åndedrættet beroliges, vil også sindet beroliges. Tænk bare på, hvordan vejrtrækningen pr. automatik ændres, når sindstilstanden forandrer sig. Hvis man f.eks. bliver bange eller vred, vil pulsen stige og vejrtrækningen øges. Det går også den anden vej: for omvendt kan man faktisk påvirke sindstilstanden ved bevidst at arbejde med åndedrættet. Det er præcis det, man gør i Yoga åndedrætsteknikkerne. Ikke kun sindet påvirkes af Yoga åndedrættet. Yoga åndedrættet påvirker også kroppens nervesystem og dermed hele kroppen og mange at vores vitale funktioner også.
I naturen sker alle processer for at omsætte energi. Ved at iværksætte en bevidst proces med Yoga åndedrættet kan vi også omsætte, stimulere og påvirke vores livsenergi, pranaen. Det oplever mange særligt på Yoga ferier og Mindfulness retreats. Formålet er at bringe balance mellem den opadstrømmende og nedadstrømmende energi i nervekanalerne i kroppen. Efter at have udført Yoga kan det anbefales at afslutte med en mindfulness meditation.
Når man trækker vejret rigtig opnår man mange fordele både mentalt og fysisk. Derfor kan en bedre vejrtrækning stærkt anbefales hvis man lider af stress eller når man har symptomer på stress.
På det fysiske plan forbedres cellernes iltomsætning, organfunktionerne stimuleres og stofskiftet normaliseres.
På det mentale plan oplever man, at man bedre kan koncentrere sig og samle tankerne, ligesom man bliver mere kreativt skabende.
Også sindet afbalanceres. Når ens stemninger ofte svinger mellem det “højt jublende” og det “til døden nedtrykte”, så forbruger man utrolig megen psykisk og fysisk energi. Et regelmæssigt og afslappet åndedræt medfører i den forbindelse et harmonisk følelsesliv. Nervøsitet og indre uro aftager, og man føler sig mere på højde med hverdagens udfordringer.
Yogaen forklarer disse virkninger på følgende måde: Gennem åndedrættet virker en mægtig kraft, der kaldes Prana. Derfor hedder beherskelsen af åndedrættet pranayama (prana = livskraft, energi, ånde; yama = beherskelse, regulering). Prana flyder gennem de 72000 nadi’er (nervekanaler), som renses ved udøvelsen af kropsstillingerne (asanas) og åndedrætsøvelserne (pranayamas) og gøres stadig mere åbne. Hvis pranaen kan flyde uhindret, føler man sig sund; men hvis nadi’erne er stoppet til, opstår der sygdomme. Den vigtigste nadi (Sushumna) befinder sig i rygmarven. Ida- og Pingala-nadi’erne, der snor sig i spiralform på hver side af Sushumna, er også af stor betydning for pranayama. Pingala-nadi kaldes også Sol-nadien og fører gennem det højre næsebor, hvorimod Ida-nadi eller Måne-nadien går gennem det venstre. Ved et vekslende Næse-Andedræt (Nadi Shodhan) kan man afbalancere de modsatrettede sol- og månekræfter, der arbejder i os.
Man må imidlertid gøre sig klart, at åndedrættet netop på grund af sin gennemgribende virkning kun kan “befries” forsigtigt og med stor tålmodighed. Vores nuværende livsvaner med mangel på motion, dårlige ernæring, stress og meget andet har i den grad gjort de fleste menneskers åndedræt overfladisk og har givet os en stiv åndedrætsmuskulatur. Derfor skal man ikke regne med at genvinde åndedrættets fulde kapacitet fra den ene dag til den anden. Men øvelse gør mester.
