Synes du det er besværligt (og spild af tid), at sørge for din virksomheds regnskab?
Selvom det til tider kan virke som spild af ressourcer, så kan man ikke komme uden om vigtigheden af, at der er styr på regnskabet.
At have orden i sit regnskab, gør det blandt andet muligt, at have en nogenlunde klar ide om, hvor virksomheden er på vej hen. Det giver også et fornuftigt indblik i virksomhedens indtægter og udgifter.
Udover det, så at have et opdateret og korrekt regnskab, sparer dig også en masse tid i længden. For det kan jo godt være, at DU ikke synes det er interessant – men det synes SKAT bestemt, at det er. Så spar en masse hovedpiner og sørg for, at der ALTID er styr på regnskabet.
Heldigvis, så behøver du ikke sidde og klare det hele selv. I dag findes der en række værktøjer, som kan hjælpe dig med processen fra start til slut – lad os tage et nærmere kig på dem!
1: Hold forretning og privatlivet adskilt
Hvis du mikser din privatøkonomi med forretnings økonomi, så kommer du til at løbe ind i problemer før eller siden. Det kan være, at det virker som et super god ide, at køre alle betalinger over 1 kort. Men, dette gør faktisk bogføring og regnskab unødigt kompliceret. Sørg for, at have en separat konto til din virksomhed hurtigst muligt.
2: Vælg software som er opdateret
Er du en mindre virksomhed, så sørger du sandsynligvis selv for, at stå for regnskaberne. Er dette tilfældet? Så kan software såsom e-conomic, Dinero og Billy hjælpe dig godt i gang. Ja, du kan også gøre det i et Excel-ark hvis du er lidt ferm på fingrene – men vi anbefaler, at du benytter dig af dedikeret software til dette (oftest kan det gøres for et par hundrede kroner om måneden).
3: Overvej at hyre dig fra det
Har du drevet virksomhed i et par år og har rygende travlt? Så kan det være en god ide, simpelthen at udlicitere hele bogføringsprocessen og regnskabet til et eksternt firma (vi anbefaler Inforevision A/S). Dette er dog en væsentligt dyrere løsning end at gøre det selv, MEN hvis nu det sparer dig for flere timer om måneden, så kan det jo være, at du kan bruge denne frigivne tid på aktiviteter, som endnu bedre kan betale sig? Dette er noget, som du må gøre op med dig selv, men husk at gør det, som du er god til – hurtigst muligt!
4: Planlægning
Overholder du tip 1,2 og 3, så bør du opnå en væsentlig indsigt i din virksomed. Denne indsigt, kan du bruge til at træffe kort- og langsigtede beslutninger. Denne indsigt, gør det også muligt for dig at planlægge strategien for din virksomhed i de kommende år. Det kan eksempelvis være, at du ønsker at vækste din virksomhed og reinvestere profitten til vækst? Men, er der overhovedet penge til dette? Med korrekt planlægning og ordn i tingene, opnår du en indsigt, som gør at du også har en virksomhed om 5 år. Det handler om, at give én selv de bedste odds.