Indret vinterhaven – planter og flotte, billige havemøbler

februar 22, 2015 by TaniJakobsen

Nu begynder efteråret så småt at vise sit grumme ansigt, og det er blevet tid til at pakke sig ind i lidt varmere frakker, lidt mere robuste støvler og en lidt varmere dyne derhjemme. Der går heller ikke længe før, at vi må sætte uret en time tilbage, og på den måde bliver der skåret endnu mere ned på de lyse timer. I takt med at solens stråler bliver svagere og dens tilstedeværelse kortere for hver dag der går, mister haven også sine blomster, sine dufte og sine friske farver. Vejret bliver mere utilregneligt, man kan ikke længere sidde udenfor, og huset bliver igen til vores beskyttende huler. I år besluttede jeg mig dog for at der skulle laves om på dette, og at udendørs sæsonen i min familie skulle udvides.

Hjemme hos mig går vi meget op i haven. Når man har lange arbejdsdage, hvor man bruger sin tid på at sidde på et indelukket kontor og kigge på skærme, så synes jeg, at haven er noget af det vigtigste ved hjemmet. Den er et lille stykke natur, som er vores eget. Og som vi kan forme lige som vi vil. Jeg prøver at holde liv i haven ved at plante blomster, som springer ud på forskellige tidspunkter af året. På den måde er haven altid spændende at se på- og bruge tid i. I dette sommerhalvår havde vi faktisk brugt ekstra meget tid på at få jord under neglene, og jeg synes altid det er en skam at skulle ’lukke ned for den’ når efteråret banker på døren. I år har jeg derfor bygget en ’vinterhave’!

Idéen om en vinterhave var egentlig ikke min egen. Jeg læser mange boligblade online og faldt over en artikel som gav mig en masse inspiration. Derfra synes jeg selv, at jeg har gjort idéen til min egen. Og nøjj hvor er jeg blevet glad for resultatet! Jeg fandt et område af min have, tæt på huset, hvor jeg har et par stedsegrønne små træer, og vilde roser. Om vinteren kommer hyben fra rosenplanten virkelig til deres ret. Op af huset placerede jeg vinterjasmin. Denne smukke plante blomstrer gult mellem november og marts. Derefter lavede jeg et stort bed med vintergæk og erantis løg – disse skal nemlig plantes omkring september/oktober måned, og de kan bringe farve til haven allerede i januar måned hvis man er heldig.

Når man når årets sidste kvartal, synes man ofte man har brug for at spare. Plante udgifterne var ikke særlig høje i denne omgang, men jeg ville også gerne indrette området sådan at man kunne sidde der og nyde haven. Jeg begyndte derfor at søge rundt efter gode tilbud på nettet. Jeg fandt frem til denne hjemmeside www.havemekka.dk som er spækket med gode tilbud på havemøbler – og det bedste af det hele er, at de kan holde sig hele året, vedligeholdelsesfrit! Jeg havde ikke umiddelbart hørt om polyrattan havemøbler før, men nu tror jeg, at jeg vil sværge til dem. Vi havde faktisk alligevel haft brug for at udskifte vores havemøbler, men drømte aldrig om at der kunne være så mange penge at spare, ved at købe dem i efterårssæsonen.

Vi besluttede os for at købe en stor 3×3 meter parasol, der har gardiner man kan trække for mod regn/sne og blæst. Herunder kan vi så placere et stort Sofia loungesæt. Her kan vi hygge, evt. med dyner, hele familien. Som ekstra varme element fandt vi en smart lille terrassevarmer. Det hele var fra Havemekka, som har et kæmpe udvalg af tilbud på havemøbler. I alt sparede vi 5500 kroner, samtidig med at vi har havemøbler til sommeren. Man kan endda købe overtræk af alle størrelser, hvis man nu beslutter sig for at man vil have møblerne tildækket i en periode. Så nu er der kun én ting tilbage at sige – kom bare an vintersæson! Jeg vil tage imod dig med åbne arme, nu hvor jeg ved, at det ikke skal gå ud over min friske luft og min hyggetid i haven.

Jeg håber at denne artikel også kunne inspirere dig, og hjælpe med at mindske vinterdepressionen!


Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *