Næste gang du skal ud og købe pærer til dine lamper, bør du overveje at købe led pærer. Denne type pære giver, i forhold til de mere kendte sparepærer, mere lys ved samme strømforbrug. En traditionel glødepære udsender typisk omkring 12 lumen per watt, og en sparepære udsender typisk omkring 75 lumen per watt. Til sammenligning udsender led pærer op mod 100 lumen per watt. Dette betyder at man, i stedet for at bruge en 7 watts sparepære som erstatning for en 40 watt glødepære, kan bruge 5 watts led pærer. Selvom det ikke umiddelbart ser ud af meget at spare 2 watt per pære, er det alligevel en besparelse på 25%, en besparelse som i et almindeligt hjem over tid vil blive til en del penge.
Led pærer koster mere end den i dag mest anvendte form for pære, sparepæren, men de er også det værd. Samtidig vil prisen på led pærer fortsat falde efterhånden som teknologien bliver mere udbredt og produktionsteknikkerne forfines.
Efter det blev vedtaget at den almindelige glødepære skulle fjernes fra butikkerne i EU, blev de hamstret af folk som stadig mener at de er bedre end sparepære, på trods af at de ikke holder nær så lang tid, og at de bruger langt mere strøm. Dette er blandt andet fordi glødepæren har bedre farvegengivelse, men også fordi sparepære har en irriterende lang opstartstid, hvor der kan gå flere minutter før de lyser med fuld styrke.
Led pærer er bedre end sparepærer på begge af disse punkter. For det første, så tænder de med det samme, og der er alt det lys som man forventer uden ventetid. For det andet producerer de bedre, og mere korrekt lys.
Der findes forskellige farver lys som led pærer kan udsende. Farvetemperaturen måles i kelvin, med det helt hvide lys som udgangspunkt i 5000 kelvin. Farvetemperaturer under 5000 kelvin er således varme, orange, farver og over 5000 kelvin findes de kolde, blå, farver. I normale hjem vil man ofte vælge de varme farver, da de giver et mere behageligt og hyggeligt lys. Led pærer med en farvetemperatur på omkring 2700 kelvin er ofte at foretrække i disse situationer. Arbejdspladser foretrækker ofte lidt kolde farver i deres lys, derfor vil farverne i pærer her ofte være 5700 kelvin eller højere.
Levetiden for en led pære er den samme lange levetid som er kendt fra sparepærer, nemlig omkring 20.000 timer. Det er næsten 7 års holdbarhed for en pære hvis den er tændt 8 timer om dagen, hver dag året rundt.