Alle mennesker med en smule forstand på økonomi ved, at den vigtigste nøgle til en sund økonomi er planlægning, planlægning og planlægning. Dette gælder både for virksomheder og private. Ofte kan man undgå at komme i økonomiske skruetvinger, hvis man forsøger at forudse og forberede sig på de udgifter som man ikke kan undgå.
Et eksempel på dette er vedligeholdelsen af ens hjem eller af en virksomheds kontorer. Man ved at der løbende kommer udgifter med hensyn til vedligeholdelsen. For eksempel ved man, at der skal males med visse intervaller. Dette kan med fordel inkluderes i en vedligeholdelsesplan.
Vedligeholdelsesplanen består af to dele – den tidsmæssige planlægning og den økonomiske planlægning. For at give et eksempel, så er det tidsmæssige facet den del af planlægningen, der beskriver hvor ofte de forskellige vedligeholdelsesopgaver skal udføres – for eksempel om det skal gøres hvert år, hver tredje eller hvert tiende. Den økonomiske del af vedligeholdelsesplanen er en vurdering af, hvor meget de forskellige vedligeholdelsesjob kommer til at koste og dernæst en beregning af, hvor mange penge man skal sætte til side hver måned for at have råd til dem. Det kan her anbefales at sætte ekstra til side for at være helt sikker på, at man har penge nok til vedligeholdelsen.
At have en vedligeholdelsesplan sikrer selvfølgelig ikke en 100 % imod uforudsete udgifter. Bare fordi du følger planen til punkt og prikke, betyder det ikke, at dit hus vil gøre det. Nogen gange går ting bare i stykker før tid og så skal de repareres. Samtidig er det også meget muligt, at du har overset vedligeholdelsesposter, da du lavede planen. Der er ikke to huse, der er ens og derfor kan der være oversete poster. Netop af denne årsag, er det en god idé at sætte lidt ekstra til side hver måned også selvom man ikke forventer at få brug for det.
En vedligeholdelsesplan er altså ikke en fuldstændig sikring imod uforudsete udgifter, men derimod et værktøj til at forebygge. I mange situationer kan man slippe billigere af sted med at holde sit hus i fin stand, hvis man reparere tingene før de går i stykker. Samtidig undgår man, at udgifterne alle kommer på samme år. Hvis du ønsker at have en sund økonomi og spare hvor der kan spares, så kan det være en uundværlig hjælp at følge en vedligeholdelsesplan.
Du undgår aldrig at vedligeholde dit hus, så du kan lige så godt gøre det på den mest økonomisk fornuftige måde.