Pas på med billig lægning af fliser

april 10, 2014 by jjdenmark

 Hvis haven trænger til en kærlig hånd, eller indkørslen har brug for en stor omlægning, så kan det være en dyr affære. Derfor er mange mennesker også blevet fristet, når en billig arbejdskraft melder sig, men i sidste ende har det kostet dem langt mere, end hvad der først var aftalt.

Politiet har modtaget mange anmeldelser, hvor husejere er blevet snydt af udenlandske mænd, der tilbyder deres arbejdskraft, men som så er stukket af med pengene og et arbejde der hverken er helt eller halvt færdigt.

Der tegner sig et billede af, at mændene går fra dør til dør, og tilbyder en billig lægning af fliser for eksempel, og endda til meget billige penge. De beder herefter om at få pengene udbetalt inden arbejdet startes. Derefter forsvinder mændene med pengene, og arbejdet bliver ikke udført.

Det er helt sikkert en oplevelse, som vil ryste de fleste, og som vil få en til at stå tilbage med en følelse af afmagt og vrede. Og afmagten bliver kun større, når du finder ud af, at du ikke kan gøre noget ved det. For juridisk set er der ikke blevet gjort noget ulovligt.

Det er nemlig sådan, at når der er indgået en aftale imellem to parter, og der så efterfølgende opstår konflikter, så skal der stadig være tale om strafbare forhold, før de skyldige kan straffes. Og dette er der ofte ikke tale om i sager som disse.

Det er især Københavns Vestegns politi, der har oplevet store problemer på dette område, men også Dansk Byggeri advarer imod de alternative arbejdere. Her oplever man også, at adfærden fra de udenlandske arbejdere kan presse husejerne til at indgå aftaler, selvom de egentlig godt kan se, at der er noget galt.

Flere henvendelser fortæller nemlig også, at de udenlandske arbejdere har en meget truende adfærd, når de ringer på dørene. Det kan gøre det meget svært for folk, at sige nej til tilbuddet, fordi det på den ene side virker fristende, men på den anden side ved man også godt, at der er noget galt, når man føler sig presset til at lave aftalen.

Politiet og Dansk Byggeri har dog ét klart budskab til alle. Sig nej til tilbuddet og kontakt politiet med det samme. Der kommer nemlig ikke noget godt ud af arbejdet, andet end en dårlig oplevelse og penge ud af vinduet. Og i og med at det ikke kan bevises at aftalen er brudt, har politiet brug for din hjælp til at stoppe svindlerne.

Hvis politiet kan tage dem på fersk gerning, kan de nemlig dømmes. For dørsalg er ulovligt i Danmark, så hvis de udenlandske arbejdere tages i deres dørsalg, kan de ikke bare straffes med bøde. De kan også få beslaglagt deres værktøj, og dermed kan man forhåbentlig få sat en stopper for svinestregen.

Så hvis du står i den situation, at din stenbelægning eller fliser i indkørslen skal lægges om, eller skal du på anden måde har brug for en renovering af hus og have, så husk lige at tænke dig om. Lad vær med at hoppe på den første og bedste billige løsning, for i langt de fleste tilfælde kommer der ikke noget godt ud af det.

Stop i stedet op og lyt til din egen sunde fornuft. Det er meget bedre at spare sammen, og bruge de penge på det, som det nu kræver at få et ordentligt resultat. Det vil du også blive meget gladere for i længden. Og så vil det spare dig rigtig meget tid.

For hvis du hopper på den billige løsning med belægningssten, og ender med et dårligt eller ufærdigt resultat, så skal du alligevel til enten af ofre flere penge på at få det gjort ordentligt, eller også skal du til at bruge din egen tid på at lave det pænt selv. Så hvorfor ikke bare få det lavet pænt fra starten af, og dermed slippe for alt besværet?

Det er det der anbefales fra Dansk Byggeris side, og det er det, de fleste med erfaring på området vil råde dig til. Så hold dig nu væk fra de billige løsninger, for det er næsten aldrig, som det ser ud til. Øjet bedrager, og tit er det sådan, at det der virker for godt til at være sandt, ofte også er det.

Der er jo en grund til, at folk bliver uddannet indenfor faget, og bruger flere år på at opbygge de rette kompetencer. Så måske koster det flere penge at hyre en professionel, men pengene er også givet godt ud, og kvaliteten af arbejdet skulle gerne være der efter.

Så tænk dig om, og så vil du også få den bedste løsning, og det resultat du bliver gladest for.


Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.