Sikr din virksomhed mod tyveri

januar 30, 2014 by Glen

Hvis du hverken har tyverialarmer eller områdesikring på dit firma eller din butik, kan det stort set betragtes som at invitere tyven indenfor. Der findes flere forskellige måder hvorpå du mest effektivt kan sikre bygningen for uvedkommende, og det kan godt være lidt svært at overskue de mange muligheder.

Derudover er det en investering hvor det er vigtigt at produktet lever op til ens forventninger og dækker ens behov. På ekspertvalg.dk kan man få tilbud på sikkerhedsudstyr og områdesikring, så det både bliver nemmere og billigere at holde tyven på afstand. Dette kan være en god måde at få hjælp til køb af sit sikkerhedsudstyr, da det ellers kan være ret uoverskueligt at finde ud af hvad man skal købe og hvor man finder den mest lukrative løsning.

 

Sikr området indeni din virksomhed

Virksomheder og butikker er ofte mål for tyverier. Med en tyverialarm i bygningen gør du det ekstra besværligt for tyven at slippe væk med tyvekosterne, og risikerer ikke at få en sur overraskelse når du møder på arbejde dagen efter. En alarm kan afsløre uønsket indtrængen i bygningen og fås i mange varianter, alt efter behov og budget. Nutidens teknologi gør at man kan præcisere alarmerne meget nøje til de enkeltes behov, og udover den simple tyverialarm kan man også få røg-, brand- og panikfunktioner i alarmen.

Hvis alarmen skal være en af de helt avancerede kan man få nogle som giver advarsler ved vandudslip, kulilteudslip og naturgasudslip. Du kan også få zoneinddelt bygningen så man ved præcis hvor tyven er, få kontaktpunkter på vinduerne så det strakt registreres hvis nogen prøver at pille ved dem, og/eller få den klassiske videoovervågning så du stadig har chance for at identificere og fange tyven hvis han er sluppet væk.

 

Hvad skal du have styr på før køb af en alarm?

 

  • Hvilken slags bygning alarmen skal være i. F.eks. kontor, butik, lager osv.
  • Hvad bygningens størrelse er.
  • Hvor mange etager der er i bygningen.
  • Hvor mange udgangsdøre der er i bygningen.
  • Hvor hurtigt installationen af alarmen skal ske.
  • Om du ønsker at købe alarm med abonnement eller ej. Et abonnement gør bl.a. at alarmen er forbundet til en vagtcentral som sender udrykning ud så snart alarmen aktiveres.

 

Sikr området rundt om din virksomhed

Det kan være et problem hvis folk og køretøjer der ikke har noget at gøre på din virksomheds grund alligevel ender der. Der er nemt at sikre sig mod disse uvedkommende personer og biler, og det vil samtidig gøre livet endnu sværere for tyveknægten hvis det er svært at komme ind på området.

Der findes forskellige slags områdesikring som dækker forskellige behov. Den mest almindelige måde at sikre sit område er ved at indhegne det. Der findes hegn i alle højder, former, farver, priser og kvaliteter. I hegnet skal der være et sted hvor der er indgang til grunden, men som stadig er sikret mod uønsket entre. Dette kan klares med en port, et bomanlæg eller pullerter. Pullerter er en god løsning hvis man vil forhindre biler i at køre ind på området, men stadig vil holde adgangen åben for cykler og fodgængere. Hvis man gerne vil ha visse køretøjer ind på området, men selv bestemme hvilke, kan et bomanlæg være løsningen.

Den sidste mulighed er at bruge en port. Porte kommer i mange forskellige udformninger som f.eks. industriporte, stålporte, aluporte, svingporte, el porte og skydeporte. Med en port bestemmer man selv 100 % hvem der må komme ind på området. Derudover er porte essentielle til at sikre området mod uønskede personer når virksomheden har lukket. De forskellige slags områdesikring kan nemt kombineres for at opnå det bedst mulige resultat.


Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.