Posts Tagged ‘Sedan’

  1. Mercedes-Benz E-klasse med sikkerhed i højsædet

    juni 19, 2016 by Rolf Buchwald

    Adaptive Brake

    Med dette bremsesystem bliver både passagerernes sikkerhed og kørekomfort øget. Det hjælper i kraft af sin grundfunktion, antiblokeringssystemet ABS, der forhindrer hjulene i at blokere, og hjælper føreren med at bevare kontrollen over bilen ved undvigelsesmanøvre eller opbremsning på glatte vejbaner. Det vil håndtere hårde og kritiske opbremsninger på en mere sikker måde. Derudover understøtter det køreren under dennes køreture med en række komfortfunktioner, som fx igangsætningshjælp, når du skal op ad en stigning efter at have holdt stille på den. Når chaufføren flytter foden fra bremsepedalen til speederpedalen, mens denne holder på en stigning eller bakke, bliver bilen stadig fastholdt af igangsætningshjælperen, så den ikke ruller baglæns ind i en bil eller andet, der måtte være bag den.

    Adaptive Brake hjælper chaufføren med at forkorte bremselængden i flere faretruende situationer. ”Forfyldning” er en funktion, der sikrer, at bremsebelægningerne allerede lægges mod bremseskiverne, lige så snart man fjerner foden hurtigt fra speederen. Denne intuitive funktion er meget behjælpelig, da man for det meste alligevel vil bremse hurtigt, hvis man løfter foden fra speederen i en hurtig bevægelse. ”Tørbremsning” er en funktion, der automatisk fjerne vandlaget på bremseskiverne, hvis vejbanen er våd, så bremsernes reaktionstid forkortes.

    Adaptive bremselys

    Vi har alle prøvet det på en køretur i bilen: Hvis vi foretager en hård opbremsning, kigger vi øjeblikkeligt op i bakspejlet for at sikre, at de bagvedkørende biler også har reageret, som de skal. Ved en sådan nødbremsning kan det blinkende bremselys i Mercedes-Benz E-klasse biler hjælpe med at forkorte den bagvedkørende trafikants reaktionstid. Det adaptive bremselys med LED kan derfor være en uvurderlig hjælp, da mange påkørsler bagfra ofte kan resultere i piskesmældsskader. Lyset udløses først, når bilens hastighed er mere end 50 km/t, og bremseassistenten så derefter registrerer en nødopbremsning, eller bremsestykket udgør over 75% af det maksimale. Hvis bilen kørte med mere end 70 km/t, før opbremsningen påbegyndes, aktiveres havariblinket automatisk, når bilen holder stille.

    Airbags

    Hvis det skulle ske, at bilen støder sammen med en anden bil eller kommer ud for en ulykke, er det vigtigt at bilen er udstyret med airbags ved fører- og passagersædet. Det allervigtigste er at beskytte dig selv og medpassagererne i bilen. Hvis sammenstødet skulle forekomme, kan bilens airbags være med til at redde passagererne fra slemme skader eller endda sørge for, at de har livet i behold derefter, da airbagsne beskytter hoved og overkrop. Derved mindskes risikoen for alvorlige kvæstelser markant i forbindelse med ulykker. Læs mere om standard- og ekstraudstyr til Mercedes Benz E-klassen her.