Bland-selv-tv til danskerne

april 14, 2014 by LotteAndersen

Pr. 1. April 2014 kan alle Yousee kunder med mellempakken eller fuldpakken, selv blande de kanaler, som de ønsker at have i deres tv-pakke. Yousee BlandSelv koncept markerer et skifte på kabel-tv-markedet, som er til glæde for alle tv-fans, som vil have så meget som muligt godt tv ud af deres tv-abonnement. Læs mere om Yousee’s nye koncept blandselvtv herunder.

Tv-pakker med frit valg

Hvis du har Yousees mellempakke, kan du hver måned udskifte 10 af kanalerne og sammensætte disse, så de passer dig. Har du fuldpakken gælder din valgfrihed hele 34 kanaler. Der er dog også kanaler, som du ikke kan vælge frit – det gælder de 25 kanaler, som hører til i grundpakken, hvoraf hovedparten udgøres af de såkaldte ”must-carry”-kanaler, som Yousee er lovmæssigt forpligtede til at distribuere.

Det nye bland-selv-koncept er ganske gratis for Yousees kunder, men kræver dog et nyt programkort, som kan tilsendes, da kanalerne er krypterede.  Omkring 20% af Yousee’s kunder har allerede et programkort  – og det skal understreges, at det er nødvendigt med ét pr. Fjernsyn i husstanden, hvis de alle skal kunne tage de krypterede, digitale kanaler, som udgør jeres frit-valgs-kanaler. De 25 kanaler fra grundpakken er stadig ukrypterede, og kan således ses på alle husstandens fjernsynsapparater uden et programkort.

Hvordan udskifter man kanalerne?

Hvis du vil skifte ud i dine kanaler, gøres det online på yousee.dk, hvor alle brugere kan logge ind og vælge de kanaler, som de ønsker sig – udvalget er stort med næsten 100 forskellige kanaler at vælge imellem, så her er noget for enhver smag.  Alle eller blot enkelte af tv-kanalerne kan skiftes hver måned, så her er altså rig mulighed for at prøve nogle forskellige kanaler af, og se, hvad der falder i ens smag.

Yousees nye frit-valgs-koncept markerer et paradigmeskift i dansk kabel-tv, der siden den spæde start har været præget af faste priser på faste tv-pakker uden mulighed for selvstændig tilpasning. Således kunne man være tvunget til at vælge den store tv-pakke, hvis blot der var en enkelt tv-kanal i denne, som man ikke kunne leve uden. Disse dage er nu slut, og Boxer, som er en af Yousees konkurrenter, har ligeledes taget bland-selv-tv til sig – ligesom flere andre konkurrenter forventes at følge efter. Det vil betyde, at danskerne får mere for deres penge, når det kommer til tv, og det er godt nyt for alle tv-hungrende mennesker, der vil have så meget som muligt for pengene, når de vælger tv-pakke. God fornøjelse med Yousees nye blandselv-tv.


Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *