Der er stadig mange som ikke ‘tør’ købe børnesko på nettet. Ofte er begrundelsen at det jo er vigtigt at skoene sidder godt på fødderne- dvs de skal prøves på. Har man en god skobutik i nærheden som giver sig god tid til at hjælpe kunderne, kan det også være nemt at gå derind. Desværre er der bare rigtig mange som oplever dårlig service og uvidende ekspedienter.
Heldigvis er det ikke så svært selv at regne den rigtige skostørrelse ud. Man kan printe fodmålere ud på mange hjemmesider og hernæst måle fødderne derhjemme. Man kan også stille fødderne med hælen mod en væg og afmærke hvor den længste tå går til. Herefter afmåles stykket fra væggen til afmærkningen.
Når man har føddernes mål i cm, kan man begynde at lede efter sko på nettet. Det er en rigtig god ide at finde en webshop som oplyser de indvendige mål på skoene. Husk at der skal være ekstra plads i skoen til at vokse i. Køb derfor skoene 1-1.5 cm større end føddernes mål.
Leder du efter specielt smalle eller brede børnesko, er det heller ikke umuligt at finde dem på nettet. De bedste webshops oplyser nemlig også bredden på skoene.
Har du stadig ikke fået mod til at købe børnesko online, kan det stadig være en god ide at måle fødderne hjemmefra. På denne måde kan du hurtigere gennemskue om ekspedienterne i skoforretningerne har styr på sagerne.
Har man først prøvet at købe børnesko een gang på nettet, er det ingensag at gøre det igen og igen. Det kan være meget tidsbesvarende ikke at skulle stå i kø med trætte børn i en overfyldt skoforretning lørdag formiddag.
Der er to primære højsæsoner for køb af børnesko. Den første højsæson er i marts/april hvor der købes sko og lidt sandaler. Den næste store højsæson er i september/oktober hvor der købes vinterstøvler. Der er altid hurtigt udsolgt af de bedste modeller så vent ikke for længe med at købe sæsonens sko og støvler, hvis du gerne frit vil kunne vælge designet.
Når man køber ting på nettet har man normalt altid 14 dages returret. Dette gælder selvfølgelig også børnesko. Der er derfor ingen skade sket hvis man får købt den forkerte størrelse. Du kan altid få pengene tilbage- også på udsalgsvarer. Dette er ikke altid tilfældet når man handler i fysiske butikker. Her kan butikken selv vælge om den vil give fuld returret. Der er mange gode grunde til at handle på nettet, så det er bare om at prøve det. Det er helt risikofrit.