Historien bag Grey Goose

marts 17, 2014 by LarsLarsen123

Der er ingen tvivl om, at Grey Goose Vodka er en speciel vodka på mange områder. I denne anmeldelse har jeg valgt at fokusere på, hvad det lige præcis er, der gør Grey Goose til en bedre vodka end mange andre – og ja, den er faktisk af flere omgang blevet kåret som den bedst smagende vodka verden over, så det er bestemt ikke tomme ord, der bliver leveret.

Igennem min testsmagning har jeg forsøgt mig med den klassiske Grey Goose og Red Bull, jeg har forsøgt mig med en mere sofistikeret vodka-cocktail såvel som et enkelt glas med Vodka + Ice, omend jeg dog ikke er nogen fan af, at drikke vodka-cocktails, så blev jeg en kende overrasket over, hvor godt en Grey Goose Vodka formår at absorbere aromaer og smag fra blandt andet frugt.

En særlig ting, der bestemt får Grey Goose Vodka til at stå ud i forhold til konkurrenterne er, at den bliver produceret på en særdeles interessant vis. Ikke nok med, at den bliver destilleret på fransk hvede af bedste kvalitet, så bliver den samtidig også filtreret gennem champagne-kalksten, der giver en interessant aroma og smag, der ikke findes i andre vodkaer end Grey Goose. I denne forbindelse ville jeg umådeligt gerne forsøge at smage Grey Goose før og efter filtreringen gennem champagne-kalkstenen, da jeg er overbevist om – og ligeledes også fordi Grey Goose selv fortæller det – at dette led i produktionen påvirker smagen særdeles kraftigt, og er en stor og vital del af produktionen, selvom det virker som en lille del.

Desuden produceres Grey Goose Vodka efter Maître de Chai-processen, der blandt andet er med til at sikre en uovertruffen glathed i vodkaen, der tydelig fornemmes, når det rammer tungen – hvad end det er blandt med Red Bull, drikkes over is eller tages som et shot. Denne proces påvirker naturligvis også smagen, hvilket blandt andet sikre en mere mild smag, der ikke virker forstyrrende og ulækker, når det kommer i kontakt med dine smagsløg – sådan kan det oftest føles, når du drikke “den billige nede fra Netto”. Det er blandt disse faktorer der med til, at denne vodka bestemt bør favoriseres langt over det faktum, at du kan spare en masse penge ved at købe en slavevodka.

Vurderet udfra min testsmagning, så er jeg villig til at give Grey Goose 5 ud af 5 stjerner, da det er en fortrinlig vodka, hvis smag er anderledes, interessant og udfordrende for smagsløgene.

 


Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.