Plastikposer behøver ikke være miljøskadelige

november 12, 2013 by StineM

Når de fleste mennesker tænker på plastikposer i for eksempel supermarkeder, så tænker de også på det store ressourcespild og de miljømæssige konsekvenser det har haft at fremstille de bæreposer.

Man har som forbruger i mange år fået at vide at det er vigtigt at genbruge og at hver gang man køber en plastikpose i supermarkedet til at bære sine varer hjem i, så er man med til at støtte en industri som ikke gør noget godt for naturen og som forurener rigtig meget. Og det er også vigtigt at genbruge og at passe på naturen, men produktionen af plastikposer og bæreposer i dag har efterhånden udviklet sig så meget, at man er kommet frem til metoder som er meget mere skånsomme for miljøet og som bygger på genbrug af gammelt plast.

Plastikposer af genanvendeligt plast

Plastikposer kan laves på mange forskellige måder og en af de meget anvendte metoder i dag er at genanvende gammelt plastmateriale. På denne måde bliver knap så miljøvenlige bæreposer alligevel brugt til noget godt og det har helt sikkert en gavnlig effekt på miljøet. Selv de personer, som normalt bare smider deres plastikposer ud efter brug, vil på et eller andet plan bidrage til denne proces og være med i den bæredygtige cyklus. Selvfølgelig ville det være bedst hvis alle genbrugte deres plastikposer, men blot det at produktionsmetoden er blevet anderledes gør en kæmpe forskel for miljøet.

Der er også opstået helt nye plasttyper, som gør plastikposerne meget mindre skadelige. For eksempel er der udviklet biologisk nedbrydeligt plast, som vil gå i opløsning af sig selv, hvis de bliver smidt i naturen, og som kun efterlader CO2 og vand tilbage. På denne måde skåner man naturen, selv hvis nogle skulle finde på at smide om sig med affald og plastposer. Så der er efterhånden mange muligheder for at få plastposer der kan både holde til noget og er mere miljøvenlige end før.

Genbrug dine plastikposer

I og med at kvaliteten af de plastikposer, der bliver fremstillet i dag, er så høj, gør det det også muligt at bruge dem flere gange. Plastikposerne er meget slidstærke og kan klare en tung belastning, så du kan bruge den til adskillige liter mælk fra supermarkedet igen og igen. Så ikke nok med at produktionen af plastikposerne er blevet mere miljøvenlig, så gør produktionsmetoden også at poserne bliver mere holdbare og dermed endnu mere miljøvenlige.

Mange virksomheder vælger også at gøre noget ud af designet på deres plastikposer og bæreposer, og hvis udseendet af posen er flot og farverigt at se på, vælger forbrugerne også oftere at bruge din pose igen og igen. Så det handler bare om at vælge den pose der passer til din virksomhed, og vælge den i en grøn udgave, der er lavet med en miljøvenlig produktionsmetode.


Ingen kommentarer

No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.